Jeg blev for nogle uger siden kontaktet af en af statens myndigheder, der skulle bruge en restanceattest i forbindelse med min fortsatte mulighed for at drive erhverv og dermed min mulighed for at være en fremtidig bidragsyder til den totalitære socialistiske stat.
Det er nu ikke så meget dette urimelige overgreb på den frie ret til at drive erhverv, der er min pointe denne gang. Det burde være åbenlyst for enhver, at det omsiggribende bureaukrati staten kræver af de erhvervsdrivende er fuldstændigt ude af proportion.
Som erhvervsdrivende har man en kolossal mængde skatter og afgifter at holde styr på, hvorfor balancen til det offentlige kan variere alt efter hvor meget moms, grønafgift, elafgift, A-skat, atp, selskabsskat, punktafgift, bøder, gebyrer, studiegæld, renter osv, man ligger og roder med for tiden.
Restanceattesten viser hvor meget man i den forbindelse skylder det offentlige.
Det kan være svært, vel nærmest umuligt, at være helt up to date med det nøjagtige beløb, da man ikke kan ringe til skat og spørge, ikke kan møde op, ikke få en opdateret oversigt på skats hjemmeside osv. Dog kan man, hvis man har et nogenlunde effektivt bogholderi skyde sig inden for rammen af hvad status er.
Derfor var min overraskelse stor da jeg, efter et par forgæves forsøg på at henvende min hos skat, endelig fik gættet det hemmelige kodeord, der tilsender det famøse stykke papir. Det fremgik heraf, at jeg ikke skylder det offentlige penge. Jeg var i modsætning til papirets påstand overbevist om, at jeg havde lidt ubetydeligt udestående på skattekontoen, hvoraf en del har stået der forholdsvist længe.
Det viser sig, at skat har vedtaget, at det kun er gæld, som er overgået til inddrivelse, der defineres som gæld til det offentlige. Det er nyt i forhold til tidligere, hvor al gæld til det offentlige var gæld til det offentlige.
På den måde er det lykkes skat at omdefinere sig ud af den astronomiske saldo for skyldig skat, de tidligere har været kritiseret for ikke at få inddrevet til den socialistiske fælleskasse.
