Skat henter millionerbeløb hos "sjuskende" danskere

Skat konstaterer, at der er alt for mange fejl i danskernes selvangivelserne, og det gælder specielt når der sælges grunde og erhvervsejendomme

Christian Melgaard,

16/11/2012

Skat konstaterer, at der er alt for mange fejl i danskernes selvangivelserne, og det gælder specielt når der sælges grunde og erhvervsejendomme. Der er netop sendt "efterregninger" for omkring kr. 80 millioner til private borgere og virksomheder.

Skattemyndighederne har gennem et par år ført skærpet kontrol med området og 765 sager er blevet undersøgt. Konklusionen er, at sælgerne ofte glemmer at indberette tab og fortjeneste til Skat. I nogle tilfælde er det bevidst forsøg på a snyde, men oftest skyldes fejlene forglemmelser og uvidenhed, fortæller specialkonsulent Lene Pedersen fra Skat.

Måske hænger det sammen med at landets statsminister har sat barren lavt med hensyn til hvor sjulket og glemsom man kan tillade sig at være når man giver oplysninger til offentlige myndigheder?