Jeg er rystet i min grundvold! Intet mindre. Linket, som jeg har tilføjet, er ganske enkelt det ringeste stykke journalistiske håndværk, jeg i mit livs skabte dage har set. Og det siger ikke så lidt, skulle jeg hilse at sige. Var jeg chefredaktør på Expresen, så var journalisten, redaktionschefen og den programansvarlige blevet øjeblikkeligt bortvist. Beslutningen ville have taget ti sekunder.
Det så være, hvad være er. Problemet er blot, at her er tale om en ekstrem farlig form for anti-journalistik, der afspejler en helt igennem syg diskurs hinsidan. Jeg vil ikke 'spoile' indslaget. Det skal simpelt hen ses. Jeg genså det tre gange for at være sikker i min sag. Ikke engang salig Orwells 'newspeak' dækker det, Expressen præsenterer os for her. Mindboggling ....!
Stakkels svenskere. Med den presse og med den frygt for at beskrive virkeligheden (det kan gøres sobert), så ser det sort ud.
PS!
Kære venner:
Lige en personlig bemærkning. Jeg er ny her i blogossfæren. Og holder måske ikke så lang tid, idet jeg føler det er lidt omsonst.
Dette indslag var ment som en debat af, hvordan medierne dækker det kultursammenstød, vi oplever i disse år. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg personligt er meget islamkritisk (og kritisk over for alle religioner iøvrigt), men det er desværre som om disse vigtige diskussioner bliver kidnappet og monomant ender i en slags 'digitalt Hyde Park', hvor vi alle bare skriger vores meninger og holdninger om muslimer ud i luften og kalder dem, vi er uenige med for idioter. Ikke at meningerne nødvendigvis er forkerte eller nogle af modstanderne ikke er idioter. Men det er ikke dem alle, og det har jo ikke noget formål i sig selv (udover måske at virke selvterapeutisk) bare at kalde eksempelvis Marianne Jelved for landsforræder. Vi ved jo alle, at det er hun ikke, hendes handlinger kan måske i sidste ende komme til at virke således, hvis man tager de meget pessimistiske briller på, men min pointe er, at sagligheden drukner i bølger af ofte berettiget raseri over, hvad der er ved at ske med vores pragtfulde land.
Lars Pilegård er et godt eksempel på, hvad jeg mener. Jeg er fantastisk uenig med manden, men han er faktisk en begavet omend meget vildfaren debattør, der med beundringsværdig konsekvens drager forkerte konklusioner. Hver gang Pilergård åbner munden er det som men rød klud i hovedet på mange af jer. Det er det i og for sig også på mig, Manden vender jo det hele 180Grader, ofte morsomt og ofte provokerende. Istedet for at råbe min uenighed ud i skoven, hvor jeg kun bliver hørt af mine meningsfæller, så kunne det engang imellem betale sig at prøve at lytte til sine modstandere. Det kunne jo tænkes, at man kunne lære noget, og måske selv ved ARGUMENTERNES kraft forsøge at få sine egne modstandere til at stoppe og og lytte.
Én ting er sikkert, som debatten er i øjeblikket er der ingen, der lytter til hinanden. Det er noget polariseret lort med Engelbrecht på den ene side og Camre og Hedegaard på den anden (dem der er længere ude er irrelevante). Jeg er stort set enig med de sidstnævnte i deres syn på islam, til gengæld ikke altid enig i deres strategier. Vi hjælper dagsordenen bedst ved at være saglige.
mvh
Jeppe Juhl
Det så være, hvad være er. Problemet er blot, at her er tale om en ekstrem farlig form for anti-journalistik, der afspejler en helt igennem syg diskurs hinsidan. Jeg vil ikke 'spoile' indslaget. Det skal simpelt hen ses. Jeg genså det tre gange for at være sikker i min sag. Ikke engang salig Orwells 'newspeak' dækker det, Expressen præsenterer os for her. Mindboggling ....!
Stakkels svenskere. Med den presse og med den frygt for at beskrive virkeligheden (det kan gøres sobert), så ser det sort ud.
PS!
Kære venner:
Lige en personlig bemærkning. Jeg er ny her i blogossfæren. Og holder måske ikke så lang tid, idet jeg føler det er lidt omsonst.
Dette indslag var ment som en debat af, hvordan medierne dækker det kultursammenstød, vi oplever i disse år. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg personligt er meget islamkritisk (og kritisk over for alle religioner iøvrigt), men det er desværre som om disse vigtige diskussioner bliver kidnappet og monomant ender i en slags 'digitalt Hyde Park', hvor vi alle bare skriger vores meninger og holdninger om muslimer ud i luften og kalder dem, vi er uenige med for idioter. Ikke at meningerne nødvendigvis er forkerte eller nogle af modstanderne ikke er idioter. Men det er ikke dem alle, og det har jo ikke noget formål i sig selv (udover måske at virke selvterapeutisk) bare at kalde eksempelvis Marianne Jelved for landsforræder. Vi ved jo alle, at det er hun ikke, hendes handlinger kan måske i sidste ende komme til at virke således, hvis man tager de meget pessimistiske briller på, men min pointe er, at sagligheden drukner i bølger af ofte berettiget raseri over, hvad der er ved at ske med vores pragtfulde land.
Lars Pilegård er et godt eksempel på, hvad jeg mener. Jeg er fantastisk uenig med manden, men han er faktisk en begavet omend meget vildfaren debattør, der med beundringsværdig konsekvens drager forkerte konklusioner. Hver gang Pilergård åbner munden er det som men rød klud i hovedet på mange af jer. Det er det i og for sig også på mig, Manden vender jo det hele 180Grader, ofte morsomt og ofte provokerende. Istedet for at råbe min uenighed ud i skoven, hvor jeg kun bliver hørt af mine meningsfæller, så kunne det engang imellem betale sig at prøve at lytte til sine modstandere. Det kunne jo tænkes, at man kunne lære noget, og måske selv ved ARGUMENTERNES kraft forsøge at få sine egne modstandere til at stoppe og og lytte.
Én ting er sikkert, som debatten er i øjeblikket er der ingen, der lytter til hinanden. Det er noget polariseret lort med Engelbrecht på den ene side og Camre og Hedegaard på den anden (dem der er længere ude er irrelevante). Jeg er stort set enig med de sidstnævnte i deres syn på islam, til gengæld ikke altid enig i deres strategier. Vi hjælper dagsordenen bedst ved at være saglige.
mvh
Jeppe Juhl
