Skal udenlandske långivere diktere vore børns velfærd ??

Danmark er det land, hvor en af verdens mest tilfredse befolkninger lever

Andreas Hastrup.,

04/02/2011

Danmark er det land, hvor en af verdens mest tilfredse befolkninger lever. Dette resultat når internationale undersøgelser frem til år efter år, og alligevel hører vi en masse brok-brok-brok, når vismænd, virksomhedsledere og sågar enkelte politikere pointerer, at vi som land simpelthen ikke fremadrettet har råd til at ligge HELT i top med de sociale udgifter.

Ser vi det ikke i øjnene, kommer udenlandske långivere på (kort) sigt til at stille krav til hvilke sociale ydelser vi skal skæres væk, hvis de skal fortsætte med at låne penge til Danmark !! Ønsker vi, en af verdens mest lykkelige befolkninger, virkelig at bringe vore børn og børnebørn i den situation, blot fordi vi på ingen måde ville tilpasse os de økonomiske realiteter ?

Svaret burde jo være indlysende, men når man følger debatten i medierne, bliver man nærmest rystet over hvor egoistisk navlebeskuende visse folk kan være. Er der virkelig så mange danskere der tænker mest på dem selv og deres interesseorganisationer ?? Er der virkelig så få danskere, der tænker på deres børn og børnebørns fremtidige ve og vel ??

Jeg nægter simpelthen at tro det !! Jeg nægter at tro på, at man kan være så ”følelsesmæssigt afblanket”, at man ikke vil gøre hvad der står i ens magt for at efterlade et land med mindst lige så mange muligheder for sine børn/børnebørn, som man selv har overtaget efter tidligere generationer !!

Jeg nægter at tro på, at der ikke er en grundlæggende forståelse for, at rygraden i et velfærdssamfund er, at fællesskabet skal kunne støtte de svageste; MEN definitionen på den svageste gruppe er ikke og har aldrig været, op mod halvdelen af befolkningen !!

I Liberal Alliance tør vi gøre op med de tabuer, der de sidste 50 år har martret den politiske debat, og gennem tilpasning af velfærd, ønsker vi bl.a. at sikre netop samfundets svageste. - Et velfærdssamfunds fornemmeste forpligtelse !!

Tør vi ikke turde, mister vi som generation i løbet af kort tid vores handlefrihed. - Men til den tid er det selvfølgelig også ”bare” vore børns og børnebørns velfærd det handler om !!

Andreas Hastrup,

Folketingskandidat for Liberal Alliance

i Sjællands Storkreds.

Kilde: