Skal tre voksne fra København til Århus, er togbilletter nu lige så dyre som billeje

Der er massiv statsstøtte til DSB's togdrift, men alligevel er det nu lige så billigt at leje en lille bil, hvis tre voksne skal fra København til ...

Ole Birk Olesen,

25/01/2010

Der er massiv statsstøtte til DSB's togdrift, men alligevel er det nu lige så billigt at leje en lille bil, hvis tre voksne skal fra København til Århus og tilbage igen. Det viser en beregning, som den landsdækkende biludlejnings-kæde ”One2move” har foretaget. Faktisk viser beregningen, at det er billigere at leje bil, men forudsætningen for det er en benzinpris på 8,50 kr. pr. liter. Literprisen ligger for tiden på omkring 10,00 kr.

Eksemplet er udarbejdet med udgangspunkt i leje af en lille personbil i One2move-afdelingen i Glostrup. Her udtaler indehaver Peter Larsen:

"Det kommer umiddelbart ikke som en overraskelse, at vi kan konkurrere med DSB. Vi oplever et stigende antal kunder, som fravælger offentlige transportmidler, når de opdager, at der er et alternativ til overfyldte tog, ståpladser og ventetider på kolde perroner."

Priseksemplet - med en realistisk benzinpris - er udregnet således:

Weekendtur til Århus, afrejse fredag eftermiddag d. 27. marts, hjemrejse søndag aften d. 29. marts, tre voksne.

Pris med DSB, tur-retur, standard: 2.010 kr. (kilde: DSB's netbutik)

Pris med One2move, lille personbil, Fiat Punto, afhentet i Glostrup:

Leje og forsikring total fredag 16.00 – mandag 8.30: 747 kr.
Ekstra 400 kilometer: 475 kr.
Broafgift t/r: 375 kr.
Benzin til 600 kilometer, 14 km/liter, 10,00 kr./liter: 429 kr.

Totalpris for weekendtur i lejebil: 2.026 kr.

Kilde: