Skal sex mellem forældre og børn være lovligt?
Prøv at tyg lidt på den.
Spørgsmålet er ikke, om det er en god ide. Eller om det er noget du har lyst til at gøre med dine forældre eller børn. Eller om du vil opfordre nogen til at gøre det. Spørgsmålet er simpelt: skal staten blande sig i et frivilligt seksuelt forhold mellem to voksne mennesker?
Debatten var for nyligt oppe på og vende i en Facebook debat, der i skrivende stund har en 150 kommentarer, som jeg har plukket lidt i.
Først og fremmest så er der argumentet om, at risikoen for at få genetisk skadede børn er større hvis de laves af folk i tæt slægtsskab. Men, roden til debatten var jo en juraprofessor der gjorde gældende at staten for længe siden fjernede forbud imod folk med genetiske defekter der er værre end de, der statistisk kan opstå imellem nære slægtninge, fik børn. Hvis det er argumentet, så skal staten forbyde folk med svære genetiske defekter at få børn.
Så er der argumentet om incest og at børnene kan være primet af forældrene til at have et seksuelt forhold. Men, det er en misforståelse overhovedet at bringe det argument på banen. Der argumenteres jo alene for voksne menneskers seksuelle forhold. Der er ingen der argumenterer for at voksne – hverken forældre eller andre – skal have lov at dyrke sex med mindreårige. Der er tale om et frivilligt forhold mellem to voksne mennesker – det er en forbrydelse, hvor der ikke er noget offer, andet end os udenforståendes smag og præferencer.
Så er der folk, der synes det er sygt og underligt. Og jeg er enig. Derfor har jeg ikke sex med mine forældre. Men, bare fordi du og jeg ikke har lyst til det, er det jo ikke det samme som staten skal pådutte alle andre vores præferencer.
Er der efterspørgsel efter en lovændring? Hvis ikke, er det så ikke spild af tid at diskutere, når der er så mange andre vigtigere ting at diskutere? Den personlige frihed er altid værd at diskutere. Og det er særligt når den kommer i mindretal at det er vigtigt at værne og beskytte den. Når jeg ser et emne, som er så fjernt fra, hvad jeg selv har af præferencer, så bider jeg på. Det er en sag der skal fremmes, for det er i marginalen at den sande frihed findes. Det er jo ingen sag at stille sig op, og sige at voksne mennesker skal have lov at drikke alkohol, rejse i Danmark som de har lyst til uden rejsetilladelse osv. Det er de fleste af os enige i. Krydsfeltet er der, hvor vi forsvarer andres ret til frihed.
Men hvor stopper det? Skal staten tillade ægteskab imellem slægtninge? Flerkoneri? Flermanderi (altså en kone til flere mænd)? Nej, argumentet stopper ikke der. Ja, med samme argumenter skal søskende selvfølgelig kunne gifte sig, en mand kan få flere koner eller en kone kan have flere mænd. Eller flere mænd kan have flere koner. Så længe det er frivilligt, hvorfor skal vores fantasi sætte begrænsninger for, hvordan frie mennesker må indrette deres liv?
Resten af argumenterne var f.eks. Karen Hækkerups: man skal høre meget, før ørene falder af, godt det ikke er mine venner, jeg væmmes osv.
Jeg bliver ved med at vende tilbage til det ene argument: Hvad to voksne mennesker aftaler frivilligt med hinanden, har staten ingen ret til at forbyde, hvad end alle vi andre synes om det.
