Skal DF fremtvinge et valg på spørgsmålet om grænsekontrol? - Ja, men ikke endnu

Her på 180Grader er følgende blevet nævnt nogle gange: Dansk Folkeparti skal fremtvinge et folketingsvalg, hvis ikke Lars Løkke Rasmussen går med t...

Ikke angivet Ikke angivet,

07/09/2015

Her på 180Grader er følgende blevet nævnt nogle gange: Dansk Folkeparti skal fremtvinge et folketingsvalg, hvis ikke Lars Løkke Rasmussen går med til at indføre en effektiv grænsekontrol.
Det synspunkt er jeg grundlæggende enig i, men på visse betingelser.

Først og fremmest skal DF være meget sikre på, at blå blok vil bibeholde flertallet efter valget. Nogen siger, at det kan være lige meget, om det er Mette Frederiksen eller Lars Løkke, der er statsminister, hvis ikke vi har grænsekontrol. Det er simpelthen ikke rigtigt.

I øjeblikket er det ganske få af "flygtníngene", der ønsker at søge asyl i Danmark. Bliver Mette Frederiksen statsminister, så skal hun føre udlændíngepolitik sammen med følgende partier: Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Radikale Venstre. Et af partierne kan muligvis skiftes ud med Liberal Alliance, men det vil ikke gøre den store forskel.

Under en Mette Frederiksen-regering vil "flygtníngene" igen have lyst til at slå sig ned her i landet.

Desuden skal DF stå til en meget markant fremgang. Hvis partiet kun går frem med et par procentpoint, så vil situationen stort set være den samme. DF skal i meningsmålingerne gerne ligge tæt på 30 %, mens Venstre skal ligge under 15 %.

Er disse betingelser opfyldt, så bør DF fremtvinge valget.

Hvis Venstre ryger under 15 %, så tror jeg imidlertid, at grænsekontrollen bliver indført uden et valg. Venstre vil indføre kontrollen for at stoppe vælgerflugten.

Kilde: