Nede i havnen, der har vi en hel del mere end tre små skibe, og selv om de ikke er fyldt med guld og sølv til randen, er det lige før. De har svenske, tyske og hollandske flag, og de gode folk ombord har været længe undervejs for at komme til vores lille havn. Nu køber de ind, går på restaurant, får repareret et par smådele her. Men ifølge det lokale værft er det ikke dér, de store penge ligger. De kommer med de store lystfiskerskibe, som har hele hold med fiskestænger med. Før eller efter fisketuren får de store både den helt store tur på værftet med kalfatring af bunden og det hele. Jeg har altid været imponeret over, at man kunne beskæftige ti-tolv raske svende på dette lille sted. Men det kan man altså. På grund af turisterne.
Anderledes heroppe i sommerhuskvarteret. Skråt overfor og to veje henne ligger der huse til salg og har gjort det længe. Her vajer ingen fremmede flag. Og selv om der skulle være lejet et par huse ud, må i hvert fald tyskerne og hollænderne ikke flage; svenskerne må vist godt. Men det er en anden historie.
Husene må ikke sælges til købelystne tyskere, hollændere eller svenskere. Det skyldes Danmarks første, man kunne kalde det ”det hemmelige forbehold”, også kendt som sommerhusreglen, der blev indført, da vi indtrådte i EF i 1972. Dengang var det kun godt og vel 25 år siden Danmark havde været besat af Nazityskland, og man var bange for, at de nyrige vesttyskere skulle opkøbe den jyske vestkyst. Østtyskerne behøvede man ikke at frygte. De var lukket inde bag muren, så dem havde man fred for. Det er nu 38 år siden, et år mindre end jeg er gammel, og i mellemtiden er muren væltet, tyskerne har fået en lang kystlinje, og EF er blevet til EU. Men for en sikkerheds skyld blev ”det hemmelige forbehold” indskrevet i Maastricht-traktaten sammen med Danmarks andre undtagelser, som vi på et tidspunkt skal af med, nok bare ikke lige med det første, hvis man skal være realistisk. 1) Det er næppe muligt at vinde en folkeafstemning, der flytter udlændingepolitikken til Bruxelles (retsforbeholdet), 2) ej heller lige med det første en afstemning, der lægger op til militære operationer under EU (har vi ikke haft nok faldne? kan man næsten høre danske forældre spørge) – og Euroen, ja gæt selv…Ikke fordi jeg ikke mener, at vi skal have et samlet Europa, jeg forholder mig også bare til, hvad der er muligt at overbevise befolkningen om.
Det tror jeg derimod, det er med hensyn til sommerhusreglen - selv om det i hvert fald så sent som sidste sommer hverken var Venstres eller Socialdemokraternes politik overhovedet at diskutere sommerhusreglen – hhv. Jens Rohde (V) og Dan Jørgensen (A) frygtede, at ”udlændinge” ville opkøbe danske sommerhuse, hvis reglen bortfaldt. Men reglen er absurd af flere grunde:
- Det kan ikke passe, at vi nu 65 år efter krigen skulle være bange for at have tyskere i landet
- Efterhånden har mange danskere ejendom i andre EU-lande, at dette ikke opfattes som noget uforståeligt og fjernt forbeholdt de få. Jeg har f.eks. selv tilbragt den første uge af min ferie i mine forældres ejerlejlighed i Berlin. Det virker indlysende dobbeltmoralsk, at vi kan købe i Tyskland, men de må ikke her.
Men disse to grunde er ikke det afgørende. Det afgørende er, at en ophævelse af sommerhusreglen er i vores egen interesse. Mulighed for salg til tyskere, hollændere, svenskere – ja eller grækere for den sags skyld (er der ikke noget med, at Pia Kjærsgaard har et sommerhus i Grækenland?) – vil skabe vækst i det udkantsdanmark, som alle er så optaget af at hjælpe for tiden. En ting er, at de tomme sommerhuse vil blive solgt, og at de om sommeren vil blive befolket af valutaspenderende pensionister og børnefamilier, endda måske i stedet for larmende danske unge som nu for tiden. Det vil sikkert også give nye ordrer til den lokale maler, tømrer, elektriker og havemand resten af året. Ligesom skibene nede i havnen.
Anderledes heroppe i sommerhuskvarteret. Skråt overfor og to veje henne ligger der huse til salg og har gjort det længe. Her vajer ingen fremmede flag. Og selv om der skulle være lejet et par huse ud, må i hvert fald tyskerne og hollænderne ikke flage; svenskerne må vist godt. Men det er en anden historie.
Husene må ikke sælges til købelystne tyskere, hollændere eller svenskere. Det skyldes Danmarks første, man kunne kalde det ”det hemmelige forbehold”, også kendt som sommerhusreglen, der blev indført, da vi indtrådte i EF i 1972. Dengang var det kun godt og vel 25 år siden Danmark havde været besat af Nazityskland, og man var bange for, at de nyrige vesttyskere skulle opkøbe den jyske vestkyst. Østtyskerne behøvede man ikke at frygte. De var lukket inde bag muren, så dem havde man fred for. Det er nu 38 år siden, et år mindre end jeg er gammel, og i mellemtiden er muren væltet, tyskerne har fået en lang kystlinje, og EF er blevet til EU. Men for en sikkerheds skyld blev ”det hemmelige forbehold” indskrevet i Maastricht-traktaten sammen med Danmarks andre undtagelser, som vi på et tidspunkt skal af med, nok bare ikke lige med det første, hvis man skal være realistisk. 1) Det er næppe muligt at vinde en folkeafstemning, der flytter udlændingepolitikken til Bruxelles (retsforbeholdet), 2) ej heller lige med det første en afstemning, der lægger op til militære operationer under EU (har vi ikke haft nok faldne? kan man næsten høre danske forældre spørge) – og Euroen, ja gæt selv…Ikke fordi jeg ikke mener, at vi skal have et samlet Europa, jeg forholder mig også bare til, hvad der er muligt at overbevise befolkningen om.
Det tror jeg derimod, det er med hensyn til sommerhusreglen - selv om det i hvert fald så sent som sidste sommer hverken var Venstres eller Socialdemokraternes politik overhovedet at diskutere sommerhusreglen – hhv. Jens Rohde (V) og Dan Jørgensen (A) frygtede, at ”udlændinge” ville opkøbe danske sommerhuse, hvis reglen bortfaldt. Men reglen er absurd af flere grunde:
- Det kan ikke passe, at vi nu 65 år efter krigen skulle være bange for at have tyskere i landet
- Efterhånden har mange danskere ejendom i andre EU-lande, at dette ikke opfattes som noget uforståeligt og fjernt forbeholdt de få. Jeg har f.eks. selv tilbragt den første uge af min ferie i mine forældres ejerlejlighed i Berlin. Det virker indlysende dobbeltmoralsk, at vi kan købe i Tyskland, men de må ikke her.
Men disse to grunde er ikke det afgørende. Det afgørende er, at en ophævelse af sommerhusreglen er i vores egen interesse. Mulighed for salg til tyskere, hollændere, svenskere – ja eller grækere for den sags skyld (er der ikke noget med, at Pia Kjærsgaard har et sommerhus i Grækenland?) – vil skabe vækst i det udkantsdanmark, som alle er så optaget af at hjælpe for tiden. En ting er, at de tomme sommerhuse vil blive solgt, og at de om sommeren vil blive befolket af valutaspenderende pensionister og børnefamilier, endda måske i stedet for larmende danske unge som nu for tiden. Det vil sikkert også give nye ordrer til den lokale maler, tømrer, elektriker og havemand resten af året. Ligesom skibene nede i havnen.
