Skab 20.000 job uden at miste købekraft

Regeringen og fagbevægelserne kunne med en meget simpel og smertefri aftale forbedre dansk løn-konkurrenceevne med 10% eller mere, hvis de ville

Byggemand Bob,

24/05/2013

Regeringen og fagbevægelserne kunne med en meget simpel og smertefri aftale forbedre dansk løn-konkurrenceevne med 10% eller mere, hvis de ville...

Her er opskriften:

Man sænker alle fagforeningsoverenskomster med 3000 kr/md.

Til gengæld hæver man bundfradraget med et tilsvarende beløb, således at rådighedsbeløbet for den enkelte forbliver stort set uændret.

Overførselsindkomster reguleres tilsvarende, så købekraften bibeholdes.

Dermed vil udbetalinger fra det offentlige forblive de samme (skat ind-ud regulerer forskelle - det er udelukkende de private lønninger der ændres, reelt).

Af den million private ansatte der er, er ca 500.000 omfattet af en overenskomst.

Staten står altså til at miste ca 1500 kr/person/måned = 10 milliarder kroner i skatteindtægter (rundt regnet). Til gengæld vil der skabes øget overskud i virksomhederne og der skabes en række nye job i form af produktioner der hidtil har været urentable. Disse vil bidrage med betydelige indtægter. Kan man nå ca. 15-20.000 nye jobs går ligningen nogenlunde op.

Som financiering, indtil virksomhederne er kommet op i gear, dropper staten aktiveringsindsatsen (eller halverer den i det mindste) - det vil give 8-16 milliarder den anden vej.

Problemet er så: Vil fagbevægelsen og regeringen tillade et tiltag der reelt vil gøre virksomhedsejere rigere - og derved øge uligheden i DK - selv om deres medlemmer ikke stilles ringere og flere endda kommer i arbejde?

Og hvis ikke - er der så reelt en vej ud af krisen?

Kilde: