Dem der troede at ejendomskrisen var ovre kan godt tro om igen:
Sjælsø Gruppen er en synkende skude, som kun holdes i live af bankerne, der ikke kan tåle flere tab lige nu. Hvis porteføljen blev vurderet til realistiske dagspriser, så ville egenkapitalen være en by i Rusland.
Nordicom har også længe været på vej ned, og betragtes ikke længere som et seriøst ejendomsselskab, men mere som en "sorteper" der vandrer fra den ene fallent til den anden; Først Centerplan, så Vagner og Straumur og senest Schaumann. Nu er direktøren fyret, men det bliver ejendommene ikke mere værd af.
Schaumann Properties hænger i en tynd tråd og håber på friske penge fra bankerne.
Essex Invest er under hastig afvikling selv om kreditorer tilsyneladende har vanskeligt ved at finde fodslav.
Ejendomsinvest skranter, men har indtil videre haft succes med at holde sig oven vande.
Kreditforeningerne forsøger febrilsk at dirigere aktiverne over i mere sikre hænder - eller i det mindste hænder der ikke ryster de næste 2-3 år. Øvelsen går ud på at holde skuderne flydende indtil en generel markedsbedring har bragt værdierne over vandlinjen. Kæmpe store transaktioner gennemføres med 100% eller 100%+ finansieringer.
Alt i alt er der ejendomsaktiver for mere end 100 milliarder der skal skifte hænder - og hvis det skete til markedsværdier ville de finansierende banker og realkreditinstitutter skulle indkassere tab på formentlig mellem kr. 25 og kr. 30 milliarder. Det ville koste yderligere et par selskaber livet - og adskillige direktioner ville blive udstillet for dårlig forretningsførelse.
Der er reelt kun et enkelt lyspunkt i den danske ejendomssektor, og det er Jeudan, der indtil for et par år siden blev betragtet som et gabende kedeligt selskab. Idag må man sande at det ikke kan være helt kedeligt at være "alive and kicking".
