SF vil nu også af med Gade

Efter de seneste oplysninger i sagen om "Jægerbogen" får Socialdemokraterne nu selskab i deres krav om, at forsvarsministeren bør gå af

Slettet Bruger,

09/10/2009

Efter de seneste oplysninger i sagen om "Jægerbogen" får Socialdemokraterne nu selskab i deres krav om, at forsvarsministeren bør gå af.

Forsvarsminister Søren Gade har krævet "bred opbakning" fra partierne bag forsvarsforliget for at fortsætte som minister, hvad oppositionspartierne til flere kommentatorers forhindring ikke har udnyttet til en ministerstorm. Socialdemokraterne har stået alene med kravet om ministerens afgang, men nu bakker SF så også op, skriver politiken.dk.

"Med al sympati for Søren Gade, så vil det bedste være, at han træder tilbage. Tilliden til Gade er der ikke længere fra SF," siger partiets forsvarsordfører Holger K. Nielsen til politiken.dk.

Det er de seneste oplysninger om, at flere ledende officerer i jægerkorpset og Hærens Operative Kommando ikke ønskede at forhindre udgivelsen af "Jæger - i kamp med eliten", der nu får SF til at stå side om side med Socialdemokraterne.

"Vi tror ikke længere på, at Søren Gade kan håndtere denne her sag, når forligskredsen ikke bliver orienteret om uenigheden i forsvarstoppen om så vigtigt et spørgsmål, som der er tale om her," siger Holger K. Nielsen til politiken.dk.

Både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de radikale bakker dog fortsat op om Søren Gade.

[email protected]

Kilde: