SF vil have lige mange mænd og kvinder i rød regering

Pia Olsen Dyhr mener at en rød regering skal indeholde lige mange mænd og kvinder

AnTh-180grader

08/03/2019

Pia Olsen Dyhr mener at en rød regering skal indeholde lige mange mænd og kvinder.

En regering med en lige kønsbalance vil sende et signal til piger og drenge om, at de kan have præcis samme drømme og samme mulighed for at nå dem, mener Pia Olsen-Dyhr.

- Da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister, så var der jo piger, der lige pludselig tænkte "hey, det kan jeg også blive", siger hun til Politiken.

Derudover tror Pia Olsen Dyhr, "at en regering bliver bedre, hvis den er blandet kønsmæssigt".

Den lige kønsfordeling gælder ikke kun antallet af ministertaburetter. SF-formanden ser også gerne, at der kommer flere kvinder på de tunge ministerposter og i vigtige regeringsudvalg.

- Da vi sad i regering sidst, havde vi både en kvindelig statsminister og to kvindelige vicestatsministre, og det, mener jeg, er et vigtigt signal at sende til omverdenen: At kvinder kan præcis det samme som mænd.

- Det er jo ikke det, vi ser i Løkkes regering lige nu. Overhovedet, siger Pia Olsen-Dyhr.