Når SF på Frederiksberg i aften holder generalforsamling, er det vigtigste punkt på dagsordenen, om partiets spidskandidat i kommunalvalget, Anne-Mette Wehmüller, skal ekskluderes. Ifølge formanden for den lokale partiforening, René Hülz, er det Anne-Mette Wehmüllers tætte samarbejde med de borgerlige partier i kommunen, der har sendt spidskandidaten ud i kulden.