Jeg er bekymret. Bekymret over at landets skatteminister Thor Möger Pedersens (SF) nu melder ud, at han på ingen måde vil kæmpe politisk for navngivne erhvervsgrupper. Bekymret for om skatteministeren kan modstå fristelsen til direkte at lade SKAT genere de erhvervsgrupper, Thor Möger åbenbart ikke bryder sig om. Og bekymret for om rød politik nu officielt skal defineres ud fra en irrationel irritation over "de andre".
Man kan næsten lave en liste med personnavne over dem som skatteministeren ikke vil hjælpe. "Det er piloter, bankdirektører, overlæger, professorer, advokater, topchefer, ejendomsspekulanter. Det er mennesker, der aldrig oplever, at budgettet vælter, fordi køleskabet sætter ud."
Den definition af politik får alarmklokkerne til at ringe hos mig.
Thor Möger begår ti fatale fejl i sin definition af rød politik:
1. Der er lidt Adolf Hitler over Thor Mögers politikformulering. For med sin politik skaber Thor Möger et fjendebillede - de rige. På samme måde som Adolf Hitler skabte sit fjendebillede - jøderne. Jeg siger ikke, at Thor Möger er nazist, men jeg konstaterer at han formulerer sin politik ud fra fjendebilleder på samme måde som Hitler gjorde.
2. Jeg kan frygte, at skatteministeren vil misbruge sit embede til direkte at forfølge "de priviligerede" ved at lade SKAT have et særligt vågent øje overfor denne gruppe af skatteydere.
Det er ret nemt gjort. SKAT skal blot have en liste med skatteydernes jobtitler, og så rejses der et flag ved alle personer som har titlen pilot, bankdirektør, overlæge, professor, advokat, chef eller direktør for ejendomsselskab.
3. SF skaber ingenting. De tager kun. Og det gør SF til intet andet end en konspiration om at gribe magten. Som Dwight D. Eisenhower sagde: "Hvis et politisk parti ikke som sit fundament har en målsætning om at fremme en sag, som er rigtig, og som er moralsk, så er det ikke et politisk parti - det er alene en konspiration om at gribe magt."
4. Velstående borgere er nødvendige for at andre kan få velstand. Vækst i en økonomi skabes ved at entrepreneurer tager en økonomisk risiko, og når deres indsats belønnes, bliver de rige. Men med SFs misundelsespolitik vil vi ikke have rige, og derfor heller ingen velstand. Thor Mögers politik er den direkte vej til et liv på tredje klasse. Vi skal alle være lige fattige.
5. SF spiller i mine øjne fallit hvis partiets politik defineres ud fra politiske fjendebilleder. Er venstrefløjen virkelig nået så langt ud, at de nu kun kan definere deres politik ud fra hvem de ikke kan lide? Svaret er tilsyneladende ja.
6. Hvad vil SF? SF fortæller kun hvad de ikke vil - kan man virkelig bygge sund politik på den holdning?
7. Hvorfor er der ingen ministre på listen? Hvordan kan Thor Möger acceptere de rige som henter deres formue fra de offentlige kasser. Jeg tænker på ministre, folketingsmedlemmer, direktører for statslige selskaber, åremålsansatte kommunale chefer som får en formue i lønningsposen.
8. Jantalovs-politik. Thor Möger kunne lige så godt have brugt Janteloven som sit politiske manifest. Hvad ikke alle kan få, skal ingen have. Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære.
9. Thor Möger søger middelmådigheden. Og nægter os andre et liv i velstand.
10. Med SF vil danskerne aldrig blive rige. For hvis vi blev rige, ville vi jo blive priviligerede. Og SF vil ikke have at vi bliver priviligerede. Budgettet SKAL vælge. Køleskabet SKAL sætte ud. Ellers er vi ikke gode socialister.. Hvad er det for en holdning?