SF-politiker Emilie Turunen føler sig misbrugt af Berlingske, som tilsyneladende har listet et par uoverlagte kommentarer ud af hende - kommentarer som hun ikke kan lide at se på tryk, og som hun nu løber baglæns fra.
Og Zenia Stampe rykker regeringspartneren til undsætning med en svada imod Berlingske, som hun mener at vide har "orkestreret en konflikt på en meget manipulerende og usympatisk måde. De skulle skamme sig i Pilestræde". Det kunne være interessant at se hendes dokumentation for en så grov påstand, for man må naturligvis gå ud fra at presseetikkens selvbestaltede vogter har styr på sine egne facts.
Der er ingen grund til at betvivle, at Belingske har udnyttet Turunens manglende politiske erfaring til at lokke nogle citater frem, som de så har kunnet bruge. Der er heller ingen grund til at tvivle på, at journalisten udmærket har været klar over, at Turunen ikke har været forberedt på at se sine citater gengivet på den måde de er gengivet. Sådan er journalister - og det er ikke altid kønt. Men hvis man er voksen nok til at stille op til folketinget og tage del i landets ledelse, så må man også være voksen nok til at håndtere bl.a. pressen - og er man ikke det, så må enten stå over til næste valg eller søge hjælp. Det nytter ikke noget at stå frem som et andet "tudefjæs" og fortryde sine udtalelser bagefter. Et godt råd til Turunen kunne være at hun fremover forlanger at se og godkende citaterne i den sammenhæng de er tænkt gengivet som betingelse for at stille op til interviews.
Det allermest intessante er imidlertid ikke striden om hvad Turunen har sagt eller ikke sagt til Berlingske. Det mest interesante er det hun nu udtaler til Politiken - og denne gang må man gå ud fra at hun har tænkt sig grundigt om:
Hun siger således at "Jeg er ikke blevet banket på plads af nogen. Det er mig selv, der har gjort det her. Jeg føler mig placeret ind i en underlig kontekst. Jeg mener ikke, at det er regeringsgrundlaget, der er den store udfordring. Det er kommunikation og tydelighed, der er vigtigt for at bygge vælgernes tillid op igen" og hun fortsætter "Jeg har jo selv været med til at godkende regeringsgrundlaget".
Det er altså den officielle SF-linje, at der intet er i vejen med regeringsgrundlaget. Problemet er alene kommunikation og tydelighed i forhold til vælgerne. Med andre ord, SF står ved den førte politik - inkl. skatteaftalen? - og når det lykkes at forklare vælgerne hvad hele projektet går ud på, så er krisen overstået. Det massive vælgerskred skyldes altså alene vælgernes manglende forståelse for projektet.
Det er svært at være SF´er - vælgerne forstår os ikke!?
