Uklarhed skaber usikkerhed, når hverken kommuner eller folk på kontanthjælp kender reglerne for, hvor meget kommunerne må kontrollere de sociale klienter eller om disse ved, om de må udleje et værelse. Det siger SFs retsordfører Anne Baastrup til, at 80 af 98 kommuner har bedt regeringen lempe reglerne, så deres kontrollanter kan komme på uanmeldt besøg, systematisk overvåge boliger eller biler samt få kontoudtog i banker fra formodede kærester til kvinder, som oplyser, at de er enlige forsørgere.