Der findes mange måder hvorpå man kan vise sin disrespekt for det netop afskuttede folketingsvalg. En af dem er at udnævne kandidater, som vælgerne har vraget, til ministerposter i den ny regering en anden er at vælge ministre, som med sikkerhed snarts skal have orlov.
SF´s næstformand Thor Møger Pedersen var ikke i stand til at samle stemmer nok til at blive valgt, og det på trods af sin prominente position i partiet. Det kan kun tolkes som et tydeligt "nej tak" fra vælgernes side. Alligevel vælger SF at give vælgerne fingeren og udnævne Thor til minister i den nye regering.
Det er ikke usædvanligt, at der i forbindelse med en regeringsdannelse trækkes på kræfter udefra, men det sker typisk, når der er behov for ekstraordinære kompetencer som ikke findes blandt de folkevalgte. Det er imidlertid svært at få øje på Thor Møger Petersens ekstraordinære kompetencer, bortset fra at han har været en tro støtte for Villy Søvndal. - Og det skal naturligvis belønnes.
Det er ikke meget bedre, at man vælger at udnævner en minister som er gravid, og som derfor snart må formodes at skulle på barsel. Igen er der tale om en solid partisoldat som ikke har specielle kompetencer. Også det må betragtes som disrespekt for folkestyret.
Til gengæld er det respektfuldt at udnævne Villy Søvndal til udenrigsminister; Så kan han rejse hen hvor peberet gror.