Så nu har jeg solgt min lille trailer i Blå Avis og købt en større overdækket en af slagsen til at holde hele familien forsynet med billig øl, dåse Cola og popcorn til det ultimative realityshow omkring SFs formandsvalg.
Jeg hader ellers normalt reality programmer men må indrømme at dette her er kvalitet.
Tag et Socialistist og og fællesskabs/velfærds idealistisk politisk parti, tilsæt ambitioner og ansvarlighed, bestikkelse et par af nøglepersoner med ministerbiler og pension og til sidst miks det i en skøn pærevælling af gifte, fraskildte, kærester, søskende, onkler, tanter og studenter .......... det er sgu reality der vil noget, og det er SF.
På toppen af dette billede stresser man alle lidt, man giver en udbrændt gammel hund en chance for en ministerbil og en pension (Steen Gade), man giver en outsider ikke valgt amatør (Møger) magt hvilket uden folkelig opbakning gør manden desperat da fyring er reel fyring, så desperat at han allierer sig med de andre der har mest at miste (andre ministre), til at udføre en kup plan.(fyr formanden og erstat ham med en nikkedukke der er valgt) (Dette er Astrid der starter som minister ved at tage barsel)
Kapitalismen, Dollars, Dallas, Eastenders, eller Langt fra Las Vegas kunne ikke tilsammen have fantasien til at skabe denne ynkelige udstilling af selvdestrukering.
Og som Mogensen & Kristiansen siger, næste uge bliver endnu bedre.
Efterhånden som panikken over at miste ministerbiler og dermed prestige tager til (hven vil ikke gerne køres til venners 30 års fødselsdag i en stor Audi) forsvinder denne fantastiske demokratiske solidaritet og godheds medmenneskelighed der kommer til udtryk i de svages vogter og grøn profil.(fuck venner, vælgere og grøn og allermest fuck solidaritet med mindre jeg bestemmer)
Det der gør denne SF reality serie så god er den medlidende og tåkrummende smerte i at opleve menneskets virkelige natur i socialismens tegn, at falde igennem så pinligt.
Jeg havde allerede mine tæer krummede og i krampe da Villy "bewondered" Amerikanerne med skævt slips, nu er jeg bange for jeg er nødt til at amputere fødderne, samtidigt med at være nær døden af grin over SF strip showet.
Villy er blevet bebrejdet hans valg omkring det at forblive en intetsigende Udenrigsminister i stedet for en morsom gruppeformand.
Villy kan ikke lide at arbejde, han og Steen Gade er udbrændte og vil bare gerne være et eller andet før pensionen, derfor er det ikke en overraskelse at Villy valgte den intetsigende vej i stedet for idealismen i at definere SF fremover.
Dette er ikke kun verdensklasse underholdning i DK, lad os eksportere denne serie til USA som jo godt kunne trænge til denne socialistiske uselfiskhed i deres konservative tankegang ............. hey lad os støtte eksport af SF, det er endnu bedre.
Men kun som reality program.
