SF har gennem nogen tid haft en praksis, som aktualiseres af de seneste dages "afskalninger"; Partiet forlanger således, at nye kandidater til regions- og kommunevalget skal skrive under på, at de vil overlade deres mandat til deres suppleant, hvis de bliver valgt og efterfølgende vælger at forlade partiet.
Håndfæstningen kan aldrig blive andet end en hensigtserklæring, og som sådan er den ikke det papir værd den er skrevet på. Det fremgår utvetydigt af Grundlovens § 56 at "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere", og det er en almindelig antagelse, at dette tillige gælder andre folkevalgte.
Håndfæstningen har således alene en moralsk værdi, og moral i forbindelse med politikere betragter de fleste vist efterhånden som en "by i Rusland". De seneste afhopninger fra SF viser med al ønskelig tydelighed, at specielt de unge politikere tænker som børn og agerer som børn - kan man ikke få sin vilje, så melder man sig ud. Ideologi er ikke længere noget relativt fast som det kræver mange og tunge overvejelser at bryde med - det er noget man skifter lige så hurtigt som man skifter overtøj.
De mange partiskifter er uden tvivl i fuld overensstemmelse med loven, men de er pinlige for folkestyret. Det er OK, ja vel nærmest et sundhedstegn, at nogle vælger at skifte parti, men det er kun i særlige tilfælde OK at de tager et folkemandat med sig over til et vilkårligt parti.
Jesper Petersen er f.eks. valgt med blot 2.884 personlige stemmer i det Sønderjyske, mens et mandat koster omkring 20.000 stemmer. Han sidder således UDELUKKENDE i folketinget på grund af at han har fået tildelt ca. 17.000 listestemmer fra SF´ere, som har valgt at sætte kryds ved SF, men IKKE ved Jesper Petersen. Grundlov eller ikke Grundlov - hvis Jesper Petersen havde bare en smule anstændighed, ville han nok have en grim smag i munden, men vær sikker på at det har han ikke.