- Enhedslisten taler ned til de arbejdsløse, hvis de tror, at løsningen på deres problemer er at give dem 30-40 kr. mere om måneden i kontanthjælp i stedet for at bruge de sparsomme midler på at skabe nye muligheder for job og uddannelse, siger Jesper Petersen.
- De giver indtryk af, at man i en økonomisk presset situation kan give gaver til højre og venstre. Det er misforstået socialisme. Jeg forstår simpelthen ikke, at det ikke skal være venstreorienteret nok at kæmpe for, at de lavtlønnede lønmodtagere, der, trods elendig løn, står op hver morgen, smører madpakke og tager på arbejde i hvide træsko og kedeldragt, skal få mere ud af at gå på arbejde, lyder kritikken fra SFs politiske ordfører.