Danmark kan faktisk gøre noget ved det problem, vi står overfor med de udenlandske forbrydere. Vi kan indgå bilaterale aftaler med de østeuropæiske lande, det drejer sig om, så den kriminelle kan afsone sin straf i sit hjemland. Jeg synes nemlig ikke, det er særligt fair, at danskerne ender med at skulle betale for, at udenlandske statsborgere kommer hertil for at begå berigende kriminalitet.