LEDER: Regeringen har i disse sparetider formået at formulere en målsætning om et "udgiftsloft" for det offentlige forbrug som andel af BNP på 27 procent. Det forventes vi så vist at klappe i vore hænder over, for hvor er det dog modigt sådan at ville lade væksten i den private sektor overstige væksten i den offentlige sektor i nogle år (decideret spare tør man ikke), så den nuværende procent på 29 gradvist nedbringes.
Men summa summarum er altså, at den offentlige sektor til trods for økonomisk krise fortsat vil opsluge en større del af produktionen i samfundet, selv hvis regeringen når sin målsætning, end den gjorde, da Venstre og Konservative overtog regeringskontorerne i 2001 efter en socialdemokratisk regering under Poul Nyrup Rasmussens ledelse, som havde siddet på magten i otte år. Dengang udgjorde det offentlige forbrug 26 procent af BNP.
Ambitiøst? Nej, det er politik, som fortsat bevidner regeringspartiernes altoverskyggende angst for at føre en borgerlig reformpolitik, der rykker. Som cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS siger det: "Det kan godt være, VK kalder det et loft, men der er snarere tale om et oplæg til offentligt overforbrug."
Vælgerne må spørge sig selv om én ting, når de går ind i stemmeboksen: Hvilke partier vil trække i den rigtige retning? Borgerlige vælgere, der i 2001, 2005 og 2007 opfattede "den rigtige retning" som et opgør med den evigt ekspanderende socialdemokratiske velfærdsstat, kan i dag konstatere, at det ikke var, hvad de fik med en stemme på Venstre og Konservative. De fik tværtimod endnu mere socialdemokratisme - og det gør de fortsat.
Heldigvis har disse vælgere nu fået et nyt parti at stemme på.
