LEDER: Ser man for mange danske film, så får man hurtigt det indtryk, at mennesker nok er forskellige, men de personligheder, som er interessante, har alligevel én ting til fælles: De har en svensker i deres nærmeste familie eller omgangskreds. "Se til venstre, der er en svensker," er ikke kun en titel på en dansk film, det kunne også være en overskrift for dansk filmproduktion i 00´erne og tilsyneladende også i det nye årti, hvor Susanne Biers nye film, "Hævnen", får premiere med endnu en svensker i en central rolle.
Forklaringen er, at der er offentlige støttekroner at hente for filmproducenterne ved at tage en svensk skuespiller ind i deres film, både fra det svenske kulturministerium og fra fælles nordisk side, erkender Zentropas Peter Aalbæk Jensen. Men der er ikke noget galt med det, mener han, for han er kommunist og har derfor ikke noget imod, at staten styrer kulturen. Tænk hvis hovedpersonerne i hver anden film fra Danmark kørte rundt i en Volvo, fordi producenterne fik penge fra den svenske bilproducent. Gad vide om Ålen så ville kunne tillade sig at tage det lige så afslappet?
Sagen illustrerer den magt, som kulturpolitikken giver staten i vores samfund. Hvis man gerne vil styre kulturen i bestemte retninger, så behøver man ikke længere at gøre brug af censur og forfølgelse af kunstnere, som vil noget andet. Politikerne kan bare give dem penge for at lave tingene på bestilling.
Det kan være forholdsvist harmløst, omend irriterende, som i eksemplet med de mange svenske skuespillere, men den statslige styring af kulturen kan også være langt mere vidtgående, og det er den i praksis også. Når danske kunstnere er så ensformige i deres tilgang til både kulturen og samfundslivet, hvilken anden forklaring kan det så have, end at det er det kulturstøtte-systemet betaler dem for at være?
Forklaringen er, at der er offentlige støttekroner at hente for filmproducenterne ved at tage en svensk skuespiller ind i deres film, både fra det svenske kulturministerium og fra fælles nordisk side, erkender Zentropas Peter Aalbæk Jensen. Men der er ikke noget galt med det, mener han, for han er kommunist og har derfor ikke noget imod, at staten styrer kulturen. Tænk hvis hovedpersonerne i hver anden film fra Danmark kørte rundt i en Volvo, fordi producenterne fik penge fra den svenske bilproducent. Gad vide om Ålen så ville kunne tillade sig at tage det lige så afslappet?
Sagen illustrerer den magt, som kulturpolitikken giver staten i vores samfund. Hvis man gerne vil styre kulturen i bestemte retninger, så behøver man ikke længere at gøre brug af censur og forfølgelse af kunstnere, som vil noget andet. Politikerne kan bare give dem penge for at lave tingene på bestilling.
Det kan være forholdsvist harmløst, omend irriterende, som i eksemplet med de mange svenske skuespillere, men den statslige styring af kulturen kan også være langt mere vidtgående, og det er den i praksis også. Når danske kunstnere er så ensformige i deres tilgang til både kulturen og samfundslivet, hvilken anden forklaring kan det så have, end at det er det kulturstøtte-systemet betaler dem for at være?
