Der er kun een langsigtet løsning, og det er at afvise asylansøgere fra lande uden for Europa. Det er nabolandenes og FN's opgave at tage sig af dem i lande, der tilhører deres egen kulturkreds.
Stop dansen om den varme grød, og lav en politik, der holder på langt sigt, så vi og vore efterkommere kan leve et trygt og godt liv i Danmark.
En fortsættelse af den nuværende hoppen rundt gør kun problemerne værre, og vi taler om irreversible problemer, husk det. Vi taler ikke om prisen på vuggestuepladser, eller en ny bro til Sjælland eller lignende. Vi taler om problemer, der vil være der til evig tid, og pine og plage vore efterkommere, og med stor sandsynlighed kaste Danmark ud i ufred og borgerkrig.
Der er ikke noget vigtigere emne end dette !
Hvordan skal det gøres rent praktisk:
1. Opsig FN's flygtningekonvention, eller erklær at vi kun giver beskyttelse til personer fra Europa.
(sådan var det indtil 1967).
2. Beslut i folketinget, at den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke længere har
gyldighed i lovgivning om udlændinge- og asylpolitik. (Dette kan gøres umiddelbart).
3. Øjeblikkelig udmeldelse af Schengensamarbejdet med henvisning til Italien's og Grækenlands
grove overtrædelser af reglerne. Genindfør grænsekontrollen snarest med så mange betjente
det er nødvendigt. Allerede nu kan asylansøgere afvises ved grænsen, og henvises til at søge
asyl i f.ex Tyskland. Hvis Tyskland vil blive i Schengen og acceptere forholdene, må det være
deres egen sag.
4. Asylansøgere fra 3'ie verdenslande, der alligevel kommer igennem grænserne skal interneres og
sendes til en flygtningelejr i området de kommer fra. Indtil dette kan finde sted skal de kun have
kost og logi, og ikke kunne forlade lejren de placeres i. Indtil FN-systemet får oprettet et system
til modtagelse og indkvartering i nabolande kan man bruge den Australske model, hvor der lejes
lejre i lande, der er interesserede i at tjene på dette. Australien bruger f.ex Papua Ny Guinea, og
systemet sikrer, at det kun er personer i livsfare, der kommer, idet disse i sagens natur er
ligeglade med, om de skal være i Australien eller Papua Ny Guinea.
5. Accepter op til 500 kvoteflygtninge per år, der alle opfylder betingelsen om at være personligt
forfulgte, og som kan indpasses i vestlig kultur.
6. Giv et årligt bidrag til UNHCR - FN's flygtningeagentur - på 500 mio. USD. De har p.t et budget på
5,3 milliarder USD, så for 10 % ekstra = 500 mio. USD ekstra kan de gøre rigtigt meget.