De lykkelige danskere har en kolossal offentlig sektor og verdens højeste skattetryk. Schweizerne er rigere og næsten lige så lykkelige, men har en helt anden samfundsmodel med lave skatter og en beskeden offentlig sektor.
Danmark er et par tusinde kvadratkilometer større end Schweiz, mens Schweiz har et par millioner indbyggere flere end Danmark, men ellers er landene ret forskellige. Her er nogle tal fra rapporten:
Schweiz Danmark
Kantoner/regioner 26 5
Kommuner 2636 98
Udenlandsk befolkning 21,7% 6%
Beskæftigede 79,3% 73,1%
Beskæftigede kvinder 73,2% 70,4%
Arbejdsløse 4,2% 7,7%
Arbejdstid 1632 timer/år 1522 timer/år
Levetid 82 år 79 år
Alm. lønmodtagerskat 20,8% 39,5%
BNP/indbygger 266.614 kr 226,834 kr
BNP efter erhverv
Offentlig service 26,8% 35,2%
Finanssektoren 22,8% 17,6%
Handel, service, transport 22,1% 23,6%
Bygge og anlæg 5,7% 4,8%
Forbrydelser 42/1000 indbyggere 87/1000 indbyggere
Sort økonomi 8,5% 17,7%
3 årige i institution>30 timer 4% 63%
Schweizerne er lidt rigere end danskerne, og betaler kun det halve i skat. Flere af dem er i arbejde, også af kvinderne, og de arbejder længere end danskerne. De lever også 3 år længere, og har meget lavere kriminalitet, og en sort økonomi på det halve af den danske. Den udenlandske befolkning er langt større i Schweiz end i Danmark.
Udviklingen ser dog ikke ud til at være særlig gunstig for Danmark. I 1995 var Schweiz nummer 5 på OECD’s liste over de rigeste lande mens Danmark var nummer 6, nu er Schweiz blevet nummer 6 og Danmark nummer 14, og om 6 år forventer OECD at Schweiz stadig er nummer 6 mens Danmark vil være nummer 17.
Fra 2000 til 2010 faldt andelen af schweizere med et lavt uddannelsesniveau fra 24,9% til 20,8%, mens den i Danmark steg fra 26,5% til 30,5%, på trods af at Danmark bruger 7,8% af BNP på uddannelse medens Schweiz kun bruger 5,4%.
I miljømsæssig bæredygtighed (Environmental Sustainability Index) er Schweiz nummer 1, Danmark nummer 13, i konkurrenceevne (Global Competitiveness Report) er Schweiz nummer 1, Danmark nummer 9, og i innovation (Global Innovation Index) er Schweiz igen nummer 1 og Danmark nummer 9.
Læs hele artiklen her :
Dette burde være tvungen læsning for alle politikere.