Saxo Bank overvejer injuriesag mod vred kunde - Finans

Da emnet har være debatteret her på siden tidligere idag, vil jeg gerne viderebringe følgende link, da det vil være et usædvanligt skridt for os at...

Lars Seier Christensen,

14/04/2010

Da emnet har være debatteret her på siden tidligere idag, vil jeg gerne viderebringe følgende link, da det vil være et usædvanligt skridt for os at tage. Men det understreger blot at vi er langt ude over det rimelige her.

I mediedebatten om sager af denne karakter, er der desværre den ubalance, at banken ikke ihht lovgivningen kan udtale sig i andet end generel form om kundeforholdet.

Under omstændighederne kan jeg dog sige at påstandene er tilbagevist ved flere lejligheder og virkeligheden er dokumenteret i behørigt omfang. Kunden er således i aldeles ond tro og bruger pressen mod bedre vidende.

Vi afventer nu om der rent faktisk anlægges en sag, hvilket ikke er sket pt. Vi er 100% sikre på at vi vil vinde denne, hvis det skulle ske og vi påtænker efterfølgende at rejse en injuriesag mod kunden. Der må statueres et eksempel i situationer som denne hvor pressen misbruges af partshavere mod bedre vidende - til skade for os, men normalt uden konsekvens for kunden.