Filosofisk har man som tilhænger af SAS masser af argumenter for at holde SAS i live, feks, København som hub, de ti-tusindevis jobs SAS trækker med sig og ultimativt den sentimentale idelogi i at have sit eget flyselskab.
Ak ja de gyldne Carlzon tider som at "double bagging" og smile til kunderne er fjerne idet SAS nu er det modsatte, at have de ældste fly og den mest nedværdigende service tilsat en kop lunken kaffe til dem der betaler premium.
Dårlig ledelse der satsede forkert har nu bragt SAS i en umulig situation hvor de er for dyre til at være lavpris, og for dårlige til at kræve højeste priser.
Dette er ikke ulig politikkernes administration af velfærdssamfundet.
Hvor SAS situationen truer med København mister 10 tusindevis af arbejdspladser uden SAS (fordi man åbenbart ikke kan konkurere uden SAS) som Monopol, truer velfærdssamfundet også ved synet til enhver reformering, en udslettende mangel på service.
Sandheden er at SAS er blevet for selvfed (dette er selv ifølge S der opfordrer til at gå markant ned i løn)
Velfærdsstaten er også blevet for selvfed, her er truslerne at enhver besparelse slagter dine børn(Uddannelse), sundhed og de ældre i stedet hyrer (eller efteruddanner ma) opsøgende sundheds formidlere, nye borgmester kontorer samt tilskud til Circus uddannelser. Med andre ord man skaber nye jobs med politisk formål og aftaler ............ forskelen imellem det offentlige og SAS er kun at SAS skal bede om penge, det skal et kommunalt sundhedsprojekt ikke.
Den ultimative sandhed er at alle betragtninger og beslutninger er politiske, og selv om vi ikke har gode erfaringer med politiske beslutninger, ender vi som regel med at acceptere disse.
Derfor flyver SAS i morgen, og derfor er der glade medarbejdere i SAS og den Danske velfærdsmodel i morgen, de tror at krisen er løst men den er først startet.
