Sarkozy vil afgrænse islam

"Hvilke grænser skal vi sætte for islam? Inden årets udgang skal vi have defineret en ny ideologisk linje på området," udtalte Nicolas Sarkozy, da ...

Jesper Ørsted,

18/02/2011

"Hvilke grænser skal vi sætte for islam? Inden årets udgang skal vi have defineret en ny ideologisk linje på området," udtalte Nicolas Sarkozy, da han for nylig havde indkaldt parlamentsmedlemmerne for regeringspartiet UMP til strategimøde i Elysée-palæet.Partiet har fået besked på at diskutere religionens plads i et sekulært samfund ved et særlig partikonvent i april. Her skal partiet støbe kuglerne til den debat, som derefter ifølge præsidentens køreplan skal finde sted i parlamentet.Efter debatten om den nationale identitet sidste år har den franske præsident besluttet at tage mere direkte fat på spørgsmålet om islams tilstedeværelse.Frankrig har allerede indført et forbud mod burka og niqab i det offentlige rum, og en tidligere lov fra 2003 forbyder brugen af religiøse symboler, herunder muslimske tørklæder, i de offentlige skoler.