I alle amerikanske valgkampe bliver der spekuleret i hvad oktober-overraskelsen bliver. Begge sider i valgkampen gør sit yderste for at finde noget, der kan vende valget for deres kandidat, enten ved at få fremstillet kandidaten som ekseptionelt kompetent eller ved at understrege modkandidatens utroværdighed - gerne med en heftig skandale eller lignende.
Denne valgkamp har været lidt anderledes. Oktober er kommet og gået, men ingen October Surprise har vist sit grimme ansigt endnu. Eller har den? Frankenstormen Sandy kan vise sig at blive lige præcis det boost Obama har brug for for at tippe valget til sin fordel og erobre det eftertragtede ovale kontor for endnu en valgperiode.
Det er ingen hemmelighed, at Obama er socialt anlagt og tænker i store statsløsninger og kollektivisme. Han står derfor til at blive den helt store sejrherre på Sandy-sagen. Når mennesker bliver pressede har de en tendens til at søge trygheden i den store stat frem for frihed for det enkelte menneske. USA blev ellers bygget på individualismen og havde engang fremtrædende politikere, der udtalte stærke ord som: ”Den der vil opgive sin frihed for sikkerhed fortjener ingen af delene”. Men det er desværre passé. I vores tid bliver tryghed, sikkerhed, komfort og behagelighed vægtet langt højere end noget så gammeldags som frihed. Skønt vi har utallige historiske eksempler på staters overgriben på egne befolkninger i sikkerhedens navn, bliver stor stat og centraliseret magt stadig foretrukket af den brede offentlighed. De nyeste meningsmålinger fra USA viser tydeligt denne tendens. Obama, som landsfader og beskytter, ser ud til at have vendt skuden fra et truende nederlag til en forestående sejr.
Denne Sandy Orkan er dog noget mere af en overraskelse end man lige skulle tro. Dens kurs er højst usædvanlig, den har skiftet retning flere gange og selv The Weather Channel undrer sig over det besynderlige tidspunkt - siden før 1869 har der aldrig været en storm i slutningen af oktober. Kunne det tænke sig at mennesket har mulighed for at gøre sig til herre over vejret, starte eller styrke storme, forudse og påvirke retningen på orkaner og andre vejrfænomener?
Siden Vietnam-krigen er der blevet forsket i ”Weather as a weapon”. Mange forskere mener, at uden amerikanernes mulighed for at forlænge monsunen og flytte regnskyer over Vietnam, ville de have tabt krigen endnu større end det var tilfældet. Flere af de piloter, der opfandt og testede Cloud Seeding i 1970’erne driver nu deres egne virksomheder, hvor de flytter skyer fra et område til et andet og får dem til at afgive deres regn eller sne på det rigtige sted. Deres kunder er ofte skisportssteder, der ikke kan tåle ikke at have sne. Denne fremgangsmåde møder dog skarp kritik, da det er uvidst hvad følgevirkningerne for de omkringlæggende områder bliver. Senest er store dele af USA ramt af en unaturlig tørke, som vejrmanipulatiorerne ikke kan sige sig fri fra at have forårsaget. Den amerikanske regering har mange forskningsprojekter igang og udfører allerede Weather Modification i stor stil over det nordamerikanske kontinent. I 1996 præsenterede US Airforce sin research og strategi for at ”eje” vejret inden år 2025 i deres ”Weather as a Force Multiplier: Owning the Weather in 2025”. Vejrkontrol er så almindeligt et videnskabeligt fænomen, at det har sin egen side på Wikipedia, der beskriver de forskellige måder hvormed man kan styre og manipulere forskellige vejrfænomener.
Med den viden i baghovedet kommer Al Gore’s udtalelser om Hurricane Sandy mere til at lyde som en art trussel, som et tveægget sværd. ”Et foruroligende tegn på, hvad vi har i vente” og ”Tag det som en advarsel”. Hvis vi ikke gør som Al Gore siger og husker at betale ham og hans firmaer for kontrollen og handlen med CO2-kvoterne vil der altså falde brænde ned.
Når alt kommer til alt er der vel kun tilbage for Obamas supportere at ønske ham tillykke med denne særprægede Oktober-overraskelse og ønske ham et snarligt tillykke med valgsejren. Cui bono.
https://frihedskaemperne.dk/blog/2012/11/01/sandy-oktober-overraskelse