Overskriften skal være min kommentar til diskussionen om Danmarks tilbagetrækning fra Afghanistan. En gentagelse af de vise ord er på sin plads:
"Sand fred er ikke fraværet af konflikt, men tilstedeværelsen af retfærdighed"
Tænk lidt over betydningen, mens du overvejer hvem der sagde det og hvornår.
Jeg kom i tanke om ordene, i forbindelse med at en række venstrefløjskoryfæer var klar til at acceptere at Taleban - grusomme, onde Taleban, vendte tilbage til magten i Afghanistan efter en vestlig tilbagetrækning.
"Det bliver ikke noget kønt syn, men det må vi forberede os på, ...", sagde Holger K. Nielsen.
"Taleban gav i det mindste befolkningen en form for sikkerhed. Man kunne køre på landevejene, de overfaldt ikke tilfældige mennesker. Det var hovedsageligt folk i de vestliggjorte byer, der blev udsat for forfølgelse.", sagde Carsten Jensen.
Jeg medgiver at man kan godt diskutere hvordan vi bedst bekæmper fanatiske grupperinger i Afghanistan og de pakistanske stammeområder. Er den måde vi gør det den rigtige? Har vi det rette slutmål for øje? Har vi overhovedet et realistisk slutmål?
Jeg mener ikke at vi kan tvangsdemokratisere Afghanistan, eller gøre landet vestligt i nogen meningsfuld betydning af ordet; i hvert fald ikke inden for en overskuelig tidsperiode. Men jeg tror at de vestlige styrker er med til at holde ulvene fra døren, så afghanerne kan oparbejde civile institutioner der kan hjælpe med at hindre den talebanske fanatismes tilbagekomst.
Denne beskyttelse kræver konstante kampe mod de mørke kræfter der ønsker at omdanne Afghanistan til den skinbarlige middelalder. Disse kampe kræver ofre, både på vestlig side og blandt civile afghanere. Disse ofre er beklagelige. Og det er nok tanken om at civile og soldater dør i kampene, der får venstrefløjens frontkæmpere til at hylde tilbagetrækningen. Socialisterne ønsker fred nu, for enhver pris. Også selv om prisen i værste fald er en tilbagevenden til de forfærdelige forhold under Taleban. Jeg kan godt forstå, at nyheder om krig og blodige billeder af vold kan få mennesker til at ønske en anden verden, end den vi lever i.
Men det er her Martin Luther Kings berømte ord, "Sand fred er ikke fraværet af konflikt, men tilstedeværelsen af retfærdighed", kommer ind i billedet. Ordene stammer fra 1955 hvor Martin Luther King blev beskyldt for at forstyrre freden i forbindelse med en bus boykot i Montgomery, Alabama. King mente naturligvis at han ikke forstyrrede nogen "fred", for freden var bygget på en permanent uretfærdighed. Der var ikke nogen fred at forstyrre.
Jeg er udmærket klar over at Martin Luther King var en egentlig pacifist. Han gik ind for ikke voldelige metoder, og protesterede mod Vietnamkrigen. Derfor kan det måske virke lidt malplaceret at jeg bringer citatet frem i denne sammenhæng. Jeg påstår i hvert fald ikke at King ville have værdsat USA's og vestens kampe i Afghanistan.
Men citatet er alligevel værd at tænke over, om man er pacifist eller ej.
For vi kan kan naturligvis ikke kalde en tilstand af permanent uretfærdighed for fred; heller ikke selvom der ikke er en umiddelbar synlig konflikt.
Borgerne i Sovjetunionen og de øvrige kommunistiske diktaturer levede ikke i fred, uanset at der tilsynedeladende var ro på overfladen. Uretfærdigheden var permanent, og roen var kun skabt med en jernnæve der lovede hårde sanktioner mod alle der ytrede sig mod tingenes tilstand. Den manglende synlige voldelige konflikt var tilvejebragt af diktaturet, gennem en permanent krig mod borgerne fra diktaturstaten.
Derfor er det en tragisk fejlslutning, når venstrefløjen tror at en tilbagetrækning af de vestlige tropper vil føre til fred i Afghanistan. Det er muligt at der ved første øjekast vil være mindre synlig voldelig konflikt i Afghanistan, end der er i dag. Men vestens forsøg på militært at beskytte det gryende civilsamfund, vil blive afløst af Talebans krig mod afghanerne. Talebans tidligere forbrydelser er rigeligt dokumenteret, og det er galimatias at kalde Talebans permanente uretfærdighed for fred.
Jeg havde håbet at vi ville stå ved vores forpligtigelser over for den afghanske befolkning, og var blevet i Afghanistan for at beskytte dem mod den middelalder der truer dem. Jeg begræder at vi nu har sat en dato på en tilbagetrækning af vores militære indsats.
Sådan er det, det kan jeg ikke gøre noget ved. Men ingen skal kalde Afghanistans natmørke fremtid for fredelig.
For sand fred er ikke fraværet af konflikt, det er tilstedeværelsen af retfærdighed.
