Samuelsen: Træd i karakter, Thorning

Statsministerens allerførste nytårstale nærmer sig

1984grader NEJ TAK,

29/12/2011

Statsministerens allerførste nytårstale nærmer sig.

Vi er mange, der venter på den i spænding, for er det mon nu, hun vil sige noget - noget politisk, noget markant, noget med indhold? Indtil nu har den røde regering nemlig været blottet for indhold. 

Hvad er en statsministers og en regerings fornemste opgave? I mine øjne er svaret enkelt. Opgaven er at lede Danmark sikkert gennem kriser, møde udfordringer med modige svar, udnytte enhver lejlighed til at skabe fordele for nationen og være med til at sikre en national identitet, der er synlig udadtil, og som man kan være stolt af indadtil.

Helle Thorning-Schmidt er kommet til magten i en tid, hvor Danmark for alvor har brug for en samlende figur. Landet plages af finanskrise, gældskrise, recession, tab af arbejdspladser og en offentlig sektor, der er gigantisk, men alligevel ikke kan levere.