Anders Samuelsen skriver til Pia Kjærsgaard om girafgate:
"Udenlandsk presse har givet et fuldstændigt skævt billede af denne sag og af os danskere. Det ærgrer mig, at du bidrager til det ved at snakke den udenlandske presse efter munden.
Når du møder israelere, som ikke har forstået sagen, fordi de kun har læst den udenlandske presses sensationsoverskrifter, så synes jeg, at du skal forklare dem, hvordan det hænger sammen her i Danmark i stedet for at undsige din udmærkede landsmand, direktør Bengt Holst fra Zoo, som har forklaret sagen så godt, når han er blevet spurgt.
Lad nu være med at bidrage til, at det her bliver en lille udgave af Muhammed-sagen, hvor danske statsborgere rejste til udlandet og talte dårligt om Danmark.
Saglighed og sammenhold, tak!"