Mona Sahlin var skarp i mælet, da hun lørdag holdt en af sine sidste taler som partileder for de svenske Socialdemokrater. Sahlin ser det som et alvorligt problem, at kun 22 procent af arbejderne stemte på Socialdemokraterne ved seneste valg. Kritikken var især rettet mod Socialdemokraternes venstrefløj. Sahlin mener, at hun blev presset til at inddrage Vänsterpartiet i det rød-grønne samarbejde.