Nu er jeg ikke nationaløkonom, men blot en almindeligt begavet virkesomhedsleder... men hvad med følgende løsning?
Skatten på arbejde sænkes til 40% ligesom LA foreslår.
Ideelt kunne man så sænke timelønnen/overførselsindkomsten/pensionen for alle danskere med de samme 40%, således at virksomhedernes konkurrenceevne stiger og det offentliges udgifter falder.
En person der f.eks. får 200 kr i timen ved 50% skat kunne sættes ned til 170 kr og ville stadig få 102 kr til sig selv ved 40% skat - altså reelt en bedre løn end før.
Problemet med sådan en løsning er dog fagbevægelsen, der jo aldrig vil acceptere en lønnedgang (som reelt er en lønstigning) for deres medlemmer: det vil jo blot fore virksomhedsejernes lommer på arbejdernes bekostning, er retorikken sædvanligvis. Desuden er det jo overenskomsterne og "arbejdsmarkedets parter" der skal aftale sådan noget, og det kan end ikke SSF styre...
Løsningen er derfor en devaluering af kronen samtidig med skattesænkningen. F.eks. en 20% devaluering vil have en stor effekt på vores konkurrenceevne i udlandet. Dermed sænkes lønningerne jo reelt - dog på den måde at primært importerede varer bliver dyrere, og hjemligt producerede varer billigere, jvf. skattesænkningen.
En devaluering vil dog have en stor negativ effekt på virksomheder der har stor gæld i udlandsk valuta - men da danskernes/statens gæld på den konto jo pt er relativt lav, vil skadevirkningen lige nu være relativt lille.
Nu sidder der mange økonomer blandt læserne... så jeg glæder mig til at få at vide, om dette er en dårlig/god ide??
