Sådan undgår du arbejdsskader på kontoret

Mange forbinder arbejdsskader med et fysisk krævende arbejde. Sådan behøver det slet ikke at være. Også du, der arbejder med stillesiddende kontorarbejde over længere tid, kan erhverve dig en generende skade.

We Digitize,

23/09/2021

Sponsoreret indhold:

Den største fare ved kontorarbejdet er den uhensigtsmæssige arbejdsstilling. Derfor er det vigtigt, at din arbejdsgiver overholder de gældende lovkrav for det fysiske arbejdsmiljø. Samtidig har du selv et ansvar for hver dag at tjekke, at du sidder korrekt.

Her er tre konkrete råd til, hvordan du undgår en træls kontorarbejdsskade.

1. Sørg for, at bord og stol er indstillet rigtigt

Dit skrivebord skal være justeret til at passe til lige præcis dig, og sådan et skrivebord har din arbejdsgiver pligt til at stille til rådighed. På langt de fleste arbejdspladser har medarbejdere et smart hæve sænkebord, der giver mulighed for at tilpasse højden af bordet til den enkelte medarbejder. Når du sidder ved bordet, skal du kunne lægge dine underarme på bordpladen, så du kan slappe af i musklerne omkring nakke og hals. 

Også din kontorstol skal kunne indstilles, så du kan sidde med god støtte i ryg og lænd.

2. Skift arbejdsstilling i løbet af dagen

Det er ofte uhensigtsmæssigt at sidde i præcis den samme arbejdsstilling over hele dagen. Din krop har godt af variation, og det skaber du for eksempel ved ofte at rejse dig eller gå en lille tur midt på dagen. Indlæg gerne masser af små kaffepauser, eller gå et par ekstra skridt, når du alligevel er på vej efter et glas vand eller skal på toilettet.

3. Vær fysisk aktiv før eller efter arbejde

Fordi du sidder stille det meste af din arbejdsdag, er det vigtigt for din fysisk og dit velbefindende, at du er fysisk aktiv i din fritid. Skift for eksempel bilen ud med cyklen, eller gå ekstra lange eftermiddagsture med hunden.