Nedenstående er en kommentar til min bemærkning `Vågn op Danmark!`den 19/10/2011:
Min gode ven M Gharib er temmelig utilfreds med en gruppe af herboende radikale muslimer, som kaldes salfiste. ”På Danmarks vegne” er han vred på den måde, de ”fremmede” opfører sig på i værtslandet. I stedet for burde de går stille med dørene, være taknemlige og blive assimileret. Han går også et skridt videre og ganske udokumenteret anklager ”mange muslimer” for at ”drømme” om et samfund med sharialogivning, og at de muslimer (der berettes ikke om størrelse) sympatisere med den ”afsporede” Salfi gruppe, i den grad at de vil lade deres efterkommere havner i kløerne på de ”salafi forbrydere”. På en gang gør han sig til drømmelæser, spåmand og dommer.
Når man retter sådan en kraftig advarsel - specielt når den kommer fra
en arabisk muslim - kræver det samtidig at, man ærligt oplyse om, hvad sharialoven står ellers for, end de omstridte bizarre handlinger, som håndhugning, piskning ol. Sharia betyder den verdslige lov, hvorefter menneske burde følge overfor hinanden i et absolut civiliseret samfund. I Islam - såvel som i andre religioner - handler det om moral, etik og menneskelige idealer og værdier. Det samme er vi bekendt med fra de civiliseredes samfundets forfatninger og normer. Hverken i sharia eller akida (guds
tilbedelse) skulle der være nogen form for tvang. Bortset fra et par stykke,
udgør salafisterne i de samtlige Islamiske lande en ganske ubetydelige
gruppering i forhold til majoriteten af muslimerne, hvor deres eksistens er
mere politisk end religiøs. I lighed med andre radikale grupper - der vil altid
adskille sig fra mængden - er salafisterne i Danmark en lille gruppe af
radikale muslimer, som har deres egen opfattelse af sharias praksis, uden real
indflydelse på det islamiske samfund. Den gruppe, på lige fod med andre gruppe, har ifølge den danske grundlov deres fulde ret til at mener hvad de vil, hvor de vil og når de vil, så længe de ikke bryder den danske lovgivning. Og når vi praler af et samfund præget af demokrati, ytringsfrihed og tolerance, så er det vores opgave at opretholde disse principper for alle. Alt andet er simpelthen hyklerisk.
Hvor der er frihed følger der fri meninger. Og det skal man ikke straffes for. Men det vil Gharib, på ganske udansk og udemokratiskvis sætte stop for. Derfor virker det grotesk når Gharib, i den forbindelse bruger et slogan (vågn op Danmark), der er forbeholdt den ultrafanatisk højrefløj. Et slogan, som de ny
nazister og danskfront samt visser elementer i DF benytter, når de er i færd
med at erklære krig mod mangfoldighed. Og hvad de ellers tror at, det vil true
den såkaldte rene race. Mild sagt er jeg skuffet over at Gharib tale
racisternes sag.Muslimerne i Danmark kommer fra forskellige lande og er meget
forskellige fra hinanden mht. deres religiøsitet. Men fælles for dem og for
alle andre indvandrer, søger de for at leve i pagt med den gængse danske
levevis, uden at de behøver at give afkald på deres identitet. De underordner
sig det dansk lovgivning og praktiserer deres religion privat og fredeligt. De også bidrager til det dansk samfunds mangfoldighed og beriger dets kulturelle liv, præcis på samme måde som M. Gharib gør. Det fatale ved Gharibs holdning er at han fører en urimelig hads kampagne med konstruerede postulater og falske illusioner.
Dette kan kun give racisterne vind i sejlerne. Jeg er sikker på at han er total
uvidende om den fare, han selv skaber for sig selv ag hans egne, når han maler fanden på væggen for den almindelige dansker. Sådan et ubegrundet hysterisk råb og indkaldelse til heksejagt på muslimer støtter ingen andre end de racistiske kræfter.Det vi tror på i et demokratisk samfund er udelukkende information, kontakt
og dialog. At piske en stemning op og motiverer til fremmedhad er uden tvivl det mest ukloge valg. Glem aldrig at katastrofen i Norge, begået af den ultranationalist og racist norskmand, er i høj grad en kulmination af denne type fejlvurderinger og agitationer. Min kære ven Gharib denne handling vil, utvivlsomt give et bagslag til indvandrernes indsats for integration og sameksistens.Kære Mohey, til sidst vil jeg bare minde dig om at, vi forlod ikke vores
land på grund af religiøse problemer. Den gang i 1970 lår der andre motiver
