»Jeg tror altid, at folk er skuffede, når partierne lover noget og bagefter så ikke kan holde løfterne,« siger Sophie Hæstorp Andersen.
Udmeldingen kommer i kølvandet på, at sundhedsminister Astrid Krag (SF) i lørdags i Berlingske erkendte, at det ville være for dyrt og urealistisk at gennemføre Thorning-Schmidts og Søvndals løfte om en maksimal ventetid på 30 minutter på landets skadestuer.