Socialdemokraterne er gode til at hente vælgere fra de borgerlige partier. Det viser en analyse, DR´s analyseredaktør Kenneth Thue Nielsen har lavet på baggrund af den seneste meningsmåling fra Epinion.
Han har kigget på valgresultatet og sammenlignet det med, hvordan folk vil stemme i dag og hvem de stemte på sidste gang.
1,1 procent af samtlige vælgere vil stemme S, hvor de sidste gang stemte konservativt. Og 2 procent af samtlige vælgere vil stemme S i dag og stemte V sidst.
- Partiet henter, hvad der svarer til 150.000 vælgere fra den borgerlige blok, siger Kenneth Thue Nielsen.