Socialdemokratiet (S) har indledt et højst usædvanligt samarbejde med fagforeningens protestorganisation, 3F.
Fagforeningen har hjulpet med at udforme partiets politik på arbejdsmarkedsområdet, mens S's reklamemand og formand for partiets cafegruppe, Henrik Sass Larsen, gratis har udarbejdet et reklamekoncept for fagforeningen. Aftalen kom i hus efter et møde med S's politiske leder, Helle Thorning.
»Sass Larsen har arbejdet gratis for os, mod at vi har koordineret mange af vores budskaber,« siger direktøren for 3, Poul Erik Skov Christensen.
Kontante beløb
Han fortæller, at der ikke er indgået nogen skriftlig aftale mellem partiet og fagforeningen, men at flere af 3F's lokalafdelinger giver kontante beløb til S med beløb, der er tvangsindkrævet fra medlemmerne.
Lobbyismeekspert og ekstern lektor på Københavns Universitet Mads Christian Esbensen mener, at sagen er problematisk.
»Det er en højest usædvanlig konstruktion og ligner en form for kreativ bogføring i politik. Det kan umiddelbart se ud som om, at Socialdemokratiet indirekte betaler fagforeningen for at støtte Socialdemokratiet politisk,« siger han.
Undrer sig over samarbejdet
Professor i statskundskab Tim Knudsen fra Københavns Universitet undrer sig over samarbejdet.
»Det er usædvanligt og afslører, at Socialdemokratiet er rådvild på en række politiske områder,« siger han.
Helle Thorning erkender samarbejdet med 3F, men ser ikke noget odiøst i det.
»Det er fordi, vi har en fælles sag. Hvis vi var politisk uenige, kunne jeg ikke finde på at indgå sådan en aftale, men vi er enige,« siger hun.
LÆS I ONSDAGENS UDGAVE AF MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN
- Socialdemokratiet med fabevægelse
- Millioner på vej fra fagbevægelse
- Helle Thorning: Vi har en fælles sag