Så kom der også positive nyheder for Barack Obama - Helle Thorning og Villy Søvndal roser Obama for hans meddelelse om at trække tropper ud af Afghanistan i 2014. Næst efter genvalget må det være et absolut højdepunkt i hans karrierre - at få ros fra selveste Helle Thorning !?
Regeringen og partierne bag den danske indsats i Afghanistan er netop blevet enige om en ny 2-årig plan, som skal afslutte den danske indsats i Afghanistan, og som TV2 citerer statsministeren for at sige, så passer Obama´s melding med de danske planer. "Jeg talte i går eftermiddags med vicepræsident Biden, der orienterede om de amerikanske planer og takkede for den store danske indsats i Afghanistan", siger Helle Thorning i en pressemeddelelse.
Naturligvis foretager USA sig ikke noget uden at konsultere Helle Thorning, og naturligvis takker de for "hendes" store indsats i Afghanistan. - She wish!
USA er fløjt-hamrende ligeglade med hvad den danske regering mener og gør, og på samme måde skulle Helle Thorning også koncentrere sig om at løse de problemer Danmark har på hjemmefronten, i stedet for at hænge i telefonen med Joe Biden eller andre udenlandske politikere hvis navne hun så kan "droppe" på sin ugentlige, intetsigende pressekonference.