S-borgmester: Efterløn efter 40 år i job

- Efterlønnen bevarer vi på den måde, at man skal have været 40 år på arbejdsmarkedet, inden man kan gå på efterløn, siger Nyborgs socialdemokrati...

Asger Jon,

04/01/2011

- Efterlønnen bevarer vi på den måde, at man skal have været 40 år på arbejdsmarkedet, inden man kan gå på efterløn, siger Nyborgs socialdemokratiske borgmester Erik Christensen. 

Én, som begyndte at arbejde som 19-årig, kan gå på efterløn som 59-årig, mens Erik Christensen, der begyndte som 26-årig, må vente, indtil han er fyldt 66 år. Derimod må en 30-årig vente, indtil han fylder 70 år, påpeger Erik Christensen.

Erik Christensen fremfører sine forslag om ændringer af efterlønnen internt i Socialdemokratiet. - Jeg har fuld tillid til, at partiets ledelse får håndteret denne situation. Jeg er sikker på, at de også vil tænke over, hvordan man kan nuancere synet på efterlønnen. Det vil jeg og andre komme med indspark til, siger Erik Christensen.

Måske ændre Socialdemokraterne mening her, og måske kommer der et kompromis, så det bliver 45 år i stedet for 40 år, som Erik Christensen foreslår.