Den seneste tids medieopmærksomhed på det stigende antal dødsbrande på plejehjem, der er opstået som følge af rygeloven, har givet Dolora Nidkær, (alias Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse), ny vind i sejlene.
Dolora Nidkær er i disse dage særdeles begejstret. Hun har nemlig meget længe gået og udtænkt planer for, hvordan hun kan manipulere og tyrannisere endnu en ressourcesvag gruppe af rygere i Danmark:
Det er vores alderdomssvækkede og plejekrævende ældre rygere (+70 år) det handler om. De skal på rygestopkurser.
De ældre rygere har angiveligt været en meget svær nød at knække for Dolora Nidkær, men hendes tålmodige venten på det helt rigtige tidspunkt, (hvor tilstrækkeligt mange gamle rygere er brændt ihjel på plejehjemmene på grund af den rygelov, som hun har kæmpet så ihærdigt for, at få indført), vil utvivlsomt bære frugt nu.
De gamle rygeres død er nemlig Dolora Nidkærs fremtidige levebrød…
Hele historien er så grotesk. Projektet er i sig selv en stor selvmodsigelse. Det er jo faktisk lykkedes de gamle rygere, at nå op i en høj alder – på trods af et langt liv med tobak som trofast følgesvend. Dette faktum (at disse rygere bliver meget gamle) mere end antyder, at rygningens farer måske er en kende overdrevet – selv for rygerne.
Dolora Nidkær har til gengæld virkelig gjort sig stor umage for at lære propagandaens grundvæsen at kende. Vil man være fuldkommen sikker på succes med sine propagandistiske skrifter, så skal man nemlig absolut sørge for at få ”Børnene Tarv” flettet ind i budskaberne. Børnenes tarv er det suverænt stærkeste propagandistiske virkemiddel, man kan gøre brug af. Og det gør Dolora Nidkær så smukt, så smukt i en tekst, der handler om gamle menneskers rygevaner.
Det vrimler da også helt vildt meget med børn overalt på plejehjemmene og i ældreboligerne – det observerer enhver, der har regelmæssig kontakt med ældre mennesker på institutioner. Det står selvfølgelig også helt klart, at det er et KÆMPE stort problem, at alle disse sagesløse offerbørn og alle disse gamle dræberrygere tilbringer så meget tid sammen. Det går virkelig slet ikke. Nej så skal gamle bedstefar eller bedstemor selvfølgelig tvinges og trues til at gå på rygestop-kursus – for børne- og oldebørnenes skyld. (Der er gjort brug af ironi undervejs i dette afsnit).
Det skal nok lykkes for Dolora Nidkær, at få denne nye ressourcesvage målgruppe (de gamle rygere) pisket af sted på rygestopkursus, for de gamle plejekrævende rygere på institutionerne er allerede stigmatiserede, hjælpeløse, ensomme og bange. De er således meget lette ofre for Dolora Nidkærs omsorgs-terror. De vil uden tvivl gøre hvad som helst for, at få lidt selskab og opmærksomhed, – og for at overleve den sidste del af deres liv i en tilværelse, der har udviklet sig til et sandt forbudshelvede hen over hovedet på dem.
Inge Haunstrup Clemmensens propagandaskrift fra 11. august 2010 kan læses på dette link:
http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2010kv3/aeldressyn.htm
Dolora Nidkær er i disse dage særdeles begejstret. Hun har nemlig meget længe gået og udtænkt planer for, hvordan hun kan manipulere og tyrannisere endnu en ressourcesvag gruppe af rygere i Danmark:
Det er vores alderdomssvækkede og plejekrævende ældre rygere (+70 år) det handler om. De skal på rygestopkurser.
De ældre rygere har angiveligt været en meget svær nød at knække for Dolora Nidkær, men hendes tålmodige venten på det helt rigtige tidspunkt, (hvor tilstrækkeligt mange gamle rygere er brændt ihjel på plejehjemmene på grund af den rygelov, som hun har kæmpet så ihærdigt for, at få indført), vil utvivlsomt bære frugt nu.
De gamle rygeres død er nemlig Dolora Nidkærs fremtidige levebrød…
Hele historien er så grotesk. Projektet er i sig selv en stor selvmodsigelse. Det er jo faktisk lykkedes de gamle rygere, at nå op i en høj alder – på trods af et langt liv med tobak som trofast følgesvend. Dette faktum (at disse rygere bliver meget gamle) mere end antyder, at rygningens farer måske er en kende overdrevet – selv for rygerne.
Dolora Nidkær har til gengæld virkelig gjort sig stor umage for at lære propagandaens grundvæsen at kende. Vil man være fuldkommen sikker på succes med sine propagandistiske skrifter, så skal man nemlig absolut sørge for at få ”Børnene Tarv” flettet ind i budskaberne. Børnenes tarv er det suverænt stærkeste propagandistiske virkemiddel, man kan gøre brug af. Og det gør Dolora Nidkær så smukt, så smukt i en tekst, der handler om gamle menneskers rygevaner.
Det vrimler da også helt vildt meget med børn overalt på plejehjemmene og i ældreboligerne – det observerer enhver, der har regelmæssig kontakt med ældre mennesker på institutioner. Det står selvfølgelig også helt klart, at det er et KÆMPE stort problem, at alle disse sagesløse offerbørn og alle disse gamle dræberrygere tilbringer så meget tid sammen. Det går virkelig slet ikke. Nej så skal gamle bedstefar eller bedstemor selvfølgelig tvinges og trues til at gå på rygestop-kursus – for børne- og oldebørnenes skyld. (Der er gjort brug af ironi undervejs i dette afsnit).
Det skal nok lykkes for Dolora Nidkær, at få denne nye ressourcesvage målgruppe (de gamle rygere) pisket af sted på rygestopkursus, for de gamle plejekrævende rygere på institutionerne er allerede stigmatiserede, hjælpeløse, ensomme og bange. De er således meget lette ofre for Dolora Nidkærs omsorgs-terror. De vil uden tvivl gøre hvad som helst for, at få lidt selskab og opmærksomhed, – og for at overleve den sidste del af deres liv i en tilværelse, der har udviklet sig til et sandt forbudshelvede hen over hovedet på dem.
Inge Haunstrup Clemmensens propagandaskrift fra 11. august 2010 kan læses på dette link:
http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2010kv3/aeldressyn.htm
