Røvede samme butik to gange og blev løsladt » Den Korte Avis - Klar – Skarp – Seriøs

   Med kun to dages mellemrum blev Super Best, et supermarked i Odense, udsat for røveri

Ole Nielsen

10/03/2014

   Med kun to dages mellemrum blev Super Best, et supermarked i Odense, udsat for røveri.

Politiet fik fat i røverne og afhørte dem. Men den ene af røverne blev løsladt og sagen overgivet til de sociale myndigheder. Røveren var nemlig 14 år og under den kriminelle lavalder.

Under det første røveri, som fandt sted onsdag aften den 5. marts, havde den 14-åriges ellers brugt en kniv til at true sig til penge.

   Fredag aften den 7. marts ved 22-tiden dukkede han igen op i samme Super Best. Denne gang sammen en 16-årig dreng. De var begge maskerede og truede med en kniv og en hammer personalet til at udlevere kassebeholdningen. De flygtede derpå til fods, men blev hurtigt pågrebet, efter at en politihund ifølge Fyens Stiftstidende havde opsporet dem.

   Den kriminelle lavalder blev i 1905 fastsat til 15 år, men det ændrede det daværende VKO-flertal i 2010 til 14 år, efter at man havde fåret erfaring for, at indvandrebanderne brugte de straffri 14-årige til at begå kriminalitet.

   Noget af det første, den nuværende regering foretog sig efter at være kommet til magten som følge af folketingsvalget den 3. oktober 2011, var atter at hæve den kriminelle lavalder til 15 år og løslade dem, der var blevet dømt som 14-årige.

Dengang slap i alt 500 14-årige for den straf, de var blevet idømt. Blandt dem også 11 unge, der var dømt for alvorlig kriminalitet.

   Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) forsikrede dengang, at der ville blive taget hånd om dem. Men allerede kort tid efter løsladelsen var fire af dem igen dømt for alvorlig kriminalitet. Det drejede sig om grov vold, ulovlig våbenbesiddelse og røveri, medens en femte senere blev dømt for grov voldtægt.

   Morten Bødskov forsøgte dengang at hemmeligholde sagerne og blev rasende, da kendsgerningerne slap ud til befolkningen.