Rune Toftegaard Selsing: En marxistisk analyse af helhedsskolen

Hvis du elsker dine børn, skal du for enhver pris undgå den danske folkeskole

Ola_Hansen

07/10/2012

Hvis du elsker dine børn, skal du for enhver pris undgå den danske folkeskole. For børn har brug for viden, kundskaber og dannelse. Til at kunne klare sig selv og få mening i tilværelsen. Men ingen af delene får de i den danske folkeskole.

Siden 1958 har folkeskolens fremmeste opgave ikke været at uddanne elever. Uddannelsen er erstattet af et opdragelsesprojekt, hvis formål er at socialisere børn og lære dem at blive gode socialdemokrater. Derfor har folkeskolen gradvist, men sikkert bevæget sig væk fra den klassiske undervisning og er i stedet blevet en legeplads for socialpædagogiske ingeniører med deres temauger, projektarbejde, tværfaglighed, kompetenceudvikling, legestuer og andre infantiliteter. Alt andet end almindelig undervisning - og eleverne kommer følgelig ud og kan intet som helst.