Flere Roskilde-gæster er hoppet over hegnet uden armbånd. Ingen af dem har nogle moralske skrupler overfor hverken Roskilde Festival eller de andre 75.000 Roskilde-gæster, der har betalt for at komme ind. »Roskilde Festival har vokset sig så stor og kommerciel, at det ikke gør nogen forskel, at vi bryder ind«, siger Jakob, der ikke kunne finde på, at kravle over hegnet til mindre musikfestivaler, der ifølge ham ikke kan overleve uden gæsternes økonomiske støtte.