Rosenkrantz-Theil som kommende Boligminister i Rædselskabinettet.

Når socialdemokraterne igen får regeringsmagten kan vi forvente os et Boligministerium

Lars Helleskov Engelbrektsen,

25/03/2010

Når socialdemokraterne igen får regeringsmagten kan vi forvente os et Boligministerium.

Dette ministerium bør være overordentligt interessant for socialdemokratiet, der i høj grad er at parti af lejere fra almennyttige boliger. Hvis ikke de almennyttige boliger fandtes, ville der heller ikke være nogen bestyrelser for samme. Og dermed ville mange velnærede socialdemokrater miste et ”ben” de kan suge saft og kraft ud af og hæve ublu vederlag for bestyrelsesarbejde, der består i at mødes over en middag med røde bøffer og røde vine, for lidt rødt skal det være i festlige anliggender.

Selvfølgelig skal der være et Boligministerium, så der kan reguleres og markedet som selvregulerende kraft kan sættes ud af spillet og et bureaukrati i stedet kan florere. Helt i socialdemokratisk ånd.

Jeg foreslår rebellen Pernille Rosenkrantz-Theil. Jeg har tidligere forsøgt mig med at få Pernille Rosenkrantz-Theil til at respondere på denne historie, som bringes igen: Nyvalgte folketingsmedlemmer skal bekende sig til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 eller rettere seneste udgave fra 5. juni 1953. De skal skrive under på, at de vil overholde Grundloven. Genindvalgte er selvsagt også omfattet af denne forpligtelse.

Det tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil stiller igen op til Folketinget. Hun støttede besættelsen af Socialdemokratiets hovedkvarter. Det kunne læses i Jyllands-Posten den 6. marts 2007. Det fremgår af artiklen, at det var en vellykket aktion, da en gruppe unge besatte Socialdemokratiets hovedkvarter. Hun citeres i avisen for følgende: “….De unge, der besatte Socialdemokraternes hovedkontor ramte spot on. De sendte et rigtigt godt signal. Fordi de stille og roligt går ind og siger, at hvis I tager vores ungdomshus, tager vi jeres hovedkvarter. Det ville have været den måde, som jeg selv ville have aktioneret på”.

Det var en på det tidspunkt højgravid Pernille Rosenkrantz-Theil forhindret i. Efterfølgende er det lykkedes Pernille Rosenkrantz-Theil at erobre en socialdemokratisk valgkreds (Odense Øst), så hun igen kan blive medlem af Folketinget. Om hun er en værdig repræsentant kan mildest talt diskuteres. Hun må håbe at hendes udtalelse er glemt. Det klæder ikke en folketingskandidat at bakke op om grundlovsstridige handlinger.

Socialdemokrater med parcelhus, campingvogn og kolonihavehus må have det lidt underligt med Pernille Rosenkrantz-Theil’s kandidatur til Folketinget og vil sikkert også have det med hende som minister. Mit forslag til Helle Thorning, hvis kommende statsminister, er, prøv hende af som minister og vi andre kan få lidt underholdning til aftenskaffen. Der er ellers ikke meget at grine af ved udsigten til rædselskabinettets indtog. Men en god gang gys er heller ikke at foragte.

Kilde: