Økonomen Ronald Coase døde i går 102 år gammel.
Coase var en klassisk liberal økonom, en af det 20. århundredes største økonomer, og hans bidrag til udviklingen af økonomisk teori har været så banebrydende, at de har skabt helt nye forskningsområder inden for økonomisk teori.
Coase indledte sin karriere på London School of Economics og kom til University of Chicago i 1964. Coase var en mangeårig redaktør af Chicagos ”Journal of Law and Economics”, som var endnu et forskningsområde, han var en primus motor i at udvikle.
Coases første banebrydende bidrag stammer tilbage fra 1937, så mange har formodet, at dets forfatter for længst var død. Coases andet store bidrag stammer fra 1960. Det er dét med Coase-teoremet, og hans seneste publikation er fra i år, hvor han sammen med den kinesiske økonom, Ning Wang, har skrevet bogen: ”How China became capitalist”. Den ligger i min bogsamling og venter på at blive læst.
Nobelpris 1991
Helt fortjent blev Ronald Coase hædret med Nobelprisen i økonomi I 1991: "for his discovery and clarification of the significance of transaction costs and property rights for the institutional structure and functioning of the economy".
Coase teoremet
I 1960 havde Aaron Director (Friedmans svigerfar og professor på Chicago) organiseret et seminar i sit hjem, hvor Coase argumenterede for det, der blev til hans berømte teorem. Det var en anden Chicagoøkonom, George Stigler, der døbte det Coase-teoremet, selv det endnu aldrig er lykkedes nogen at formalisere det matematisk
Traditionelt mente økonomer siden Pigouo og før 1960, at eksternaliteter som forurening skal pålægges skatter. Coase angreb Pigous ide om skatter, fordi de i sig selv har skadelige virkninger, og det afgørende må være, om gevinsten ved at hindre forurening opvejer omkostningerne ved at gøre det. Og det kan i virkeligheden kun bestemmes på markedet med frivilligt indgåede handler.
Samtlige 20 tilstedeværende Chicagoøkonomer var indledningsvist uenige med Coase og tilsluttede sig Pigous gamle argument om, at eksternaliteter skal beskattes med Pigou-skatter, indtil de privatøkonomiske omkostninger svarer til de samfundsøkonomiske ved eksternaliteterne.
Efter to timers intens debat, hvor Friedman både talte og tænkte mest, vendte stemningen fra at være 20 mod 1 til 21 for Coases argument.
I artiklen ”The problem of social cost” fra 1960 argumenterer Coase for, at i fravær af transaktionsomkostninger, kan der opnåes en Pareto-optimal allokering af ressourcer på markedet, selv om der er eksternaliteter.
Coase-teoremet handler om eksternaliteter som forurening, men den simpleste måde at illustrere Coase-teoremet på, er med eksempel med flysæder:
Personen foran dig har ret til at lægge sædet ned, men det generer dig, og spørgsmålet er, hvor meget, du vil være parat til at betale manden foran for ikke at læne sit sæde tilbage. Hvis I kan indgå en sådan handel, så vil resultatet blive en tilstand, som ikke kan stille nogen af jer bedre, uden at den anden stilles ringere, og det er Coases vigtige pointe, at det er helt irrelevant, hvordan de oprindelige ejendomsrettigheder er fordelt. Hvis du som passageren bag har ret til at kræve, at ham foran ikke lægger sit sæde ned, så kan det stadig være optimalt for dig at tillade det mod betaling, og hvis det er manden foran, der har ret til at lægge sit sæde ned, så kan det stadig være optimalt for ham at tage imod betaling for ikke at gøre det. Uanset hvem der har retten på sin side, så kan en gensidig handel føre til et bedre (Paretooptimalt) resultat.
Hvis der derimod er store transaktionsomkostninger ved at handle, som hvis en fabrik forurener luften for 100.000 mennesker, så kan det være vanskeligt at handle sig frem til et optimalt forureningsomfang, og i de tilfælde må det være et empirisk case study, der kan afgøre, hvordan det skal håndteres.
The nature of the firm, 1937
Coase var 26 år, da han publicerede sit første banebrydende bidrag til økonomisk teori, der indledte forskning i transaktionsomkostninger. Coase forsøger at forklare, hvorfor der opstår virksomheder, og hvorfor de bliver store eller små. Coase argumenterer for, at formålet med virksomheder er at minimere transaktionsomkostninger. Der er omkostninger forbundet med at skrive kontrakter, og det er således billigere at give en ansat besked på at udføre et bestemt stykke arbejde, end at gå ud og hyre en uafhængig kontormedarbejder og skulle bruge tid og penge på at ansætte vedkommende til den specifikke opgave.
Virksomhedsstørrelse, vertikal integration og lignende afhænger ifølge Coase af de relative transaktionsomkostninger. Coase introducerede transaktionsomkostninger som et helt nyt forskningsområde
- - - - - -
Overtegnede er bestemt ikke specialist i Coases forskning. Læs mere om Coase på Nobelpriskommitteens hjemmeside: http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/economic-sciences/laureates/1991/
