En stor mængde mennesker i liberalistiske, men også liberale kredse, i DK kender sandsynligvis til det amerikanske kongresmedlem Ron Paul - Om ikke andet af navn. Han stiller pt. op for Republikanerne, hvor han forsøger at blive valgt som partiets præsidentkandidat. Seneste meningsmålinger har, for mange overraskende, givet gode udsigter for Ron Paul i kapløbet med bl.a. Mitt Romney og Rick Perry.
Det her er min første artikel i en artikel-serie om Ron Paul, hvor jeg vil forsøge at sætte fokus på hans politik. Serien vil ikke beskæftige sig så meget med hans biografiske fortid, medmindre det relaterer til eksempelvis fremsatte forslag. Den første del, og en af hans stærkeste “policies”, er de økonomiske perspektiver. Denne artikel vil selvfølgelig stikke til andre emner end det økonomiske, da hans politik, åbenlyst, inddrager andre områder. Hvis der er stor interesse for det, vil jeg også sætte specielt fokus på mere snævre emner ang. Ron Paul.
Et vigtigt element i Ron Paul’s økonomiske politik er hans perspektiv på den føderale stat (United States of America) i relation til at bruge (spendere) penge. Han mener ganske enkelt, at det omfang og den størrelse, som den amerikanske regering har er for stor. Han mener ikke, at den blander sig en smule for meget, men alt for meget! I sin egenskab af mangeårig “Congressman” har han stemt imod mange skatteforhøjelser eller initiativer, som involverede, at regeringen skulle bruge flere penge. Han giver derfor sin faste støtte til det frie marked og mener, at den amerikanske regering slet ikke skal blande sig i deri.
Sagt på en anden måde er han imod redistribuering af penge eller et “bailout” til forskellige befolkningsgrupper på bekostning af andre. Også “bailouts” til private firmaer som set under den aktuelle Finanskrise / gældskrise. Ron Paul ligestiller faktisk det at redistribuere penge, som en del af skattesystemet, med at stjæle fra folk. Han får derfor, naturligvis, “inspiration” fra den østrigske skole og tænkere som Hayek, Rothbard og Ludwig von Mises på det økonomiske område.
Ron Paul er imod opkrævning af skatter generelt og hvis man taler om “the modern income tax”, så vil Ron Paul udtale, at tiden før den var bedre (1776 - 1913 i USA). Som han siger: "We didn't have it; we did pretty well." Han har derfor heller aldrig, såvidt jeg ved og såvidt han siger, stemt for en stigning i det offentlige forbrug. Dog har han i Kongressen stemt imod et forslag om at ende olie subsidierne på 30 billioner $ over en 10-årig periode. Det kan umiddelbart virke dobbeltmoralsk, men til det siger Ron Paul, at det ikke var en “spending bill”, og det har han jo ret i.
Han har tidligere (2007) argumenteret for at bringe skatten på indkomst ned på 2 %, hvor regeringsministerierne skulle nedlægges - også som en del af hans position omkring “limited government”. For selvfølgelig skal det amerikanske system reformeres, hvis en skat på indkomst skal ligge på et 2 procents niveau. Man kan ikke have en velfærdsstat med det beløb, men det ønsker Ron Paul heller ikke.
Ang. det at kunne låne penge i det frie marked, mener Ron Paul, at det er selve det frie markedet, som skal genere det. I dag, bliver der, siger han, lånt “fiktive” penge ud. Dvs. at mange af de penge, som der lånes ud faktisk ikke eksisterer, da der ikke er en stor nok opsparing. Det betyder, at “The Fed” (den amerikanske centralbank) låner “kunstige” penge ud til folk. Og netop dét, mener Ron Paul, er en stor svaghed for systemet.
At afskaffe den amerikanske centralbank har været et af hovedpunkterne for Ron Paul igennem mange år og er det også i hans kampagne. Han vil i forlængelse af det gøre andre betalingsmidler, “sound money”, mulige at anvende, hvilket kan være guld (og sølv). Netop en tilbagevenden til guldstandarden er noget, som Ron Paul har argumenteret meget for. Han mener, som man kan se på statistikker, at en afskaffelse af guldstandarden bl.a. ledte til mere svingende priser. Ved at anvende en ny guldstandard, vil man kunne bekæmpe inflation.
Skatter findes nemlig også i form af inflation, siger Ron Paul. “The inflation tax” er, i hans optik, en af de værste skatter i USA, der udspringer af den amerikanske centralbank’s “money printing”. Når man anvender de penge fra den amerikanske centralbank i stedet for at “almindelig” skatteopkrævning eller låne i den offentlige sektor, mindskes værdien af dollaren, og det er den skat, der er den værste i Ron Paul’s øjne. Grunden er, at den skat foregår “i det skjulte”. Det betyder at leveomkostningerne stiger og det rammer specielt middel- og underklassen.
Ron Paul’s visioner omkring “limited government” og lav skatteprocent er i høj grad forbundet til andre aspekter, da det er her, at der skal skæres i det offentlige forbrug. Det næste emne vil derfor være hans syn på udenrigspolitik.
