Rompuy: "Klimakonferencen i København er endnu et skridt mod global ledelse af vores planet"

EU's nye præsident, Herman Van Rompuy, drømmer om globalt lederskab, afslørede han på et pressemøde på dagen for hans udnævnelse

Ole Birk Olesen,

26/11/2009

EU's nye præsident, Herman Van Rompuy, drømmer om globalt lederskab, afslørede han på et pressemøde på dagen for hans udnævnelse. Her sagde han bl.a. (1:30 inde i videoen):

"Vi lever i ekstremt svære tider: Finanskrisen og dens dramatiske konsekvenser for beskæftigelsen og for de offentlige finanser - klimakrisen som truer selve vores eksistens. En periode med anspændthed og usikkerhed og mangel på tillid. Og dog kan disse problemer overvindes ved en fælles indsats mellem vore lande. 2009 var også det første år med globalt lederskab via etableringen af G20 midt under finanskrisen. Klimakonferencen i København er endnu et skridt mod global ledelse af vores planet."