Rolig nu. Skatten stiger ikke

Som bekendt fører Danmark et meget kedeligt løb efter at vores eneste alvorlige konkurrenter er gået i opløsning eller mod kapitalisme (Sovjet, Kin...

Philip Bergen,

10/04/2010

Som bekendt fører Danmark et meget kedeligt løb efter at vores eneste alvorlige konkurrenter er gået i opløsning eller mod kapitalisme (Sovjet, Kina et al).

Med et reelt skattetryk på 75% (lidt op, lidt ned afhængig af løn og konsumptionsvaner) er skatten ingen vej at gå for at få statens budgetter til at hænge sammen. Der er ganske enkelt ikke ret meget mere at tage af. Hvis de skruer skatten helt op til 100% (altså konfiskerer alle dine penge) er der kun til en stigning af statsbudgetterne på 33%.

Lidt kortsigtet kan de kaste sig over de penge der indtil videre er sluppet igennem maskerne og ekspropriere pensionsmidler og andre personlige formuer. Der er måske til et par års overforbrug, men næppe ret meget mere.

Ganske enkelt løber tiden ud for velfærdsstaten. Den har spillet fallit og vejen tilbage mod den virkelige verden er snart den eneste farbare vej. Det er ikke en magelig vej og det er bestemt ikke en vej der scorer mange stemmer i vores socialistiske land. Men den vej går det.


Mærsks olie slipper op, de store årgange går i pension og at de alt for høje lønninger får virksomhederne at stikke af til varmere himmelstrøg. Der er ingen penge og ingen fremtid.

De eneste tilbageværende lyspunkter er

1) skatten kan ikke stige ret meget mere
2) flybilletter ud af landet er billige

Kilde: